Aftensmad

Jordbærsalat med edamamebønner og feta

af Marie Melchior og Sabrina Jensen 9. august 2022
Foto: Line Falck
Når det er jordbærsæson, er det med at finde på alle mulige undskyldninger for at mæske sig i de saftige, søde bær så ofte som muligt. Servér salaten med en grillet bøf, og et nemt og lækkert sommermåltid er på bordet.
4 personer

Det skal du bruge:

  • 400 g edamame bønner i bælg, fra frost
  • 250 g jordbær
  • 100 g feta
  • saften af 1 citron
  • salt og friskkværnet peber

Sådan laver du jordbærsalat med edamamebønner og feta

  1. Hæld de frosne edamamebønner i en skål, og dæk dem med kogende vand.

  2. Lad dem trække i 5 minutter, og hæld vandet fra.

  3. Lad bønnerne køle lidt af, og bælg dem.

  4. Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i skiver.

  5. Anret bønner og jordbær på et fad.

  6. Skær feta i små bidder, og fordel dem i fadet.

  7. Smag citronsaften til med salt og peber, og hæld dressingen over salaten.

PRØV OGSÅ: Aspargessalat med daddeltomater

Læs også