Aftensmad

Jordbær-avocado-salat med skinke og valnøddedressing

af Camilla Zarah Lawes 22. marts 2022
Foto: Columbus Leth
Denne uges hverdagsopskrifter byder på skønne og fyldige sommersalater. Her får du opskriften på jordbær-avocado-salat med skinke og valnøddedressing
4 personer

INGREDIENSER

  • 1 lille iceberg
  • 300 g kogt skinke i skiver
  • 2 avocadoer
  • 250 g jordbær
  • 30 g valnøddekerner
  • 8 tørrede abrikoser

VALNØDDEDRESSING

  • 40 g valnødder
  • ½ dl vindruekerneolie
  • 1 spsk. sennep
  • salt og friskkværnet peber

TILBEHØR

  • godt brød

Opskrift - sådan laver du jordbær-avocado-salat med skinke og valnøddedressing

 

1. Skær salaten i grove stykker; skyl den, og dup eller slyng den tør. Skær skinken i tern. Del avocadoerne, og tag kødet ud med en teske i lidt grove bidder. Rens jordbærrene, og skær dem i skiver fra top til bund. Hak valnødder og abrikoser groft.

 

2. Valnøddedressing: Hak valnødderne fint. Rør ingredienserne til dressingen sammen.

 

3. Bland salat, skinke, avocado, jordbær, valnødder og abrikoser i en skål. Hæld valnøddedressingen over, og vend rundt. Servér salaten med godt brød til.