Aftensmad

Hakkebøf med bagt græskar, kartofler og dukkah

af Louisa Lorang 28. marts 2022
Foto: Anders Schønnemann
Ugens onsdagsopskrift er hakkebøf med bagt græskar, kartofler og dukkah. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 40 min

INGREDIENSER

  • ½ græskar (fra mandag)
  • 500 g små kartofler
  • lidt olivenolie
  • salt

DUKKAH

  • 50 g mandler, hakkede
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 1 spsk. knust spidskommen
  • ½ tsk. cayennepeber

BØFFER

  • 400 g hakket oksekød
  • olivenolie
  • salt og peber

ENDVIDERE

  • lidt plukket mynte
  • citronbåde

Dukkah er et mellemøstligt krydderdrys, der egentlig bruges til at dyppe olivenolie-vædet brød i. Men det er fantastisk til masser af andre ting, f.eks., som her, på bagte grøntsager.

1. Fjern kerner og skræl fra græskarret. Skær kødet i skiver. Skrub kartoflerne, og skær dem i mundrette stykker. Vend begge dele med olivenolie og salt, og bag dem ved 200° i ca. 40 minutter, til de er møre.

 

2. Rist mandlerne på en tør, varm pande i 1-2 minutter. Tilsæt sesamfrø, og rist i yderligere 1 minuts tid. Kom spidskommen og cayenne på, og tag indholdet af panden. Lad det køle af.

 

3. Form imens kødet til 2-4 bøffer, og steg dem i olivenolie på en varm pande. Krydr med salt og peber.

 

4. Anret de bagte grøntsager med dukkah og mynte, og servér straks til hakkebøfferne med citronbåde on the side.

 

TIP: Har du ekstra dukkah, kan du bruge den som drys på en salat eller i en mild suppe.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Pasta med græskar og salvie - Få opskriften her

TIRSDAG: Cæsar med blomkål og kylling - Få opskriften her

TORSDAG: Bagt ørred med ristet blomkål - Få opskriften her

FREDAG: Svinekoteletter med salsiccia-stuffing og salvie - Få opskriften her