grøntsagssuppe
Aftensmad

Grøntsagssuppe med quinoa og hjemmelavet pesto

af Camilla Zarah Lawes 14. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Sæt en lækker suppe på bordet, som sender dagens indtag af grøntsager helt i top. Her får du opskriften på en lun og lækker grøntsagssuppe med quinoa og hjemmelavet pesto
4 personer

Grøntsagssuppe

  • 200 g grønne bønner
  • 2-3 stilke bladselleri
  • 1 fennikel
  • 2 spsk. solsikkeolie til stegning
  • 2 spsk. tørret oregano
  • 4 spsk. tomatpuré
  • 400 g quinoa
  • 1½ l hønsebouillon

PESTO

  • ½ bundt basilikum
  • 1 fed hvidløg
  • 30 g pinjekerner
  • 30 g parmesan
  • 2 spsk. vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt

TIL SERVERING

  • pinjekerner
  • frisk timian
  • groft brød

1. Skyl og nip bønnerne, og skær dem i stykker på ca. 3 cm. Rens bladselleri, og skær stilkene i 1 cm tykke skiver. Rens fennikel, og skær den i grove stykker. Varm olien op i stor gryde, og tilsæt oregano. Steg kort. Tilsæt de rensede grøntsager, og steg i nogle minutter. Tilsæt tomatpuré, quinoa og varm bouillon, og lad suppen koge under låg i 25 minutter, til grøntsager og quinoa er møre. Tilsæt evt. lidt ekstra bouillon, hvis suppen er for tyk.

 

2. PESTO: Nip bladene af basilikummen. Pil hvidløgsfeddet. Kør alle ingredienserne til pestoen sammen til en grov masse i en blender eller minihakker.

 

3. SERVERING: Hæld suppen i portionsskåle, og top med pesto, pinjekerner og frisk timian. Spis brød til.

 

TIP: Lav en mere enkel suppe ved at udelade quinoa og bruge lidt mindre bouillon.

 

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Oksekød med broccoli, sorte bønner og nudler - Få opskriften her

Tirsdag: Lime-kylling med tomatsalat og groft brød - Få opskriften her

Onsdag: Paneret fisk i tacoskaller - Få opskriften her

Fredag: Svinemørbrad med fuldkornspasta, feta og avocado - Få opskriften her