Aftensmad

Grøntsager og kylling i fad

af Marie Melchior 4. august 2014
Foto: Line Falck
Denne uges hverdagsopskrifter byder lækre retter med sommerens friske, sprøde grøntsager. Her får du opskriften på grøntsager og kylling i fad

Grøntsager og kylling i fad til 4 personer

Når kylling og grøntsager steges sammen, dannes der en dejlig sauce i bunden af bradepanden.   INGREDIENSER 4 kyllingebryster, gerne med skind og vinge 500 g blandede tomater 1 gul peberfrugt 1 grøn peberfrugt 1 squash 3 fed hvidløg 3-4 kviste timian 4 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber   GRØN SALAT 200 g blandede salatblade 1 dl kærnemælk 1 spsk. dijonsennep 2 spsk. hvidvinseddike 1 tsk. flydende honning 6 spsk. olivenolie friskkværnet peber   TILBEHØR godt brød  

Opskrift - sådan laver du grøntsager og kylling i fad

  1. Tænd ovnen på 200°. Læg kyllingebrysterne i en bradepande med skindsiden opad. Skyl tomaterne, og læg dem i bradepanden. Skyl peberfrugter og squash; skær dem i mindre stykker, og læg dem i bradepanden. Mas hvidløgsfeddene, fjern skallen, og læg dem i bradepanden. Drys med hakket timian, dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Steg kylling og grøntsager i ovnen i ca. 35 minutter, til kyllingen er gennemstegt.   2. Grøn salat: Skyl og tør salaten. Pisk kærnemælk, sennep, eddike, honning, olie og peber sammen, og hæld dressingen over salaten lige før servering. Servér grøntsager og kylling med salat og brød til.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Sojamarineret mørbrad med grillede gulerødder og bønner - Få opskriften her

Bagt torsk med grøntsags-crumble - Få opskriften her

Krydrede hakkebøffer med ovnstegte rødbeder og kartofler - Få opskriften her

Sommer-spaghetti med asparges, ærter og ostekødboller - Få opskriften her