Opskrift - sådan laver du grøn polentapizza med ærter og burrata
1. Tænd ovnen på 200°. Bring vandet i kog, og drys polentagrynene i gryden under konstant piskning, så det ikke klumper. Lad grynene koge ved svag varme under låg i 20 minutter, og smag grøden til med parmesan, salt og peber. Beklæd 2 bageplader med bagepapir, og pensl papiret med olie. Smør polentagrøden ud i et jævnt lag som 2 pizzabunde. Bag polentabundene i ca. 20 minutter, indtil de er flot gyldne. 2. TOPPING: Vend forsigtigt polentabundene, så de har bunden opad. Smør bundene med pesto. Skyl asparges, knæk den træede ende af, og fordel asparges over pizzaerne. Bag pizzaerne i ovnen i 10 minutter, til aspargesene er flot ristede. Top pizzaerne med burrata, friskbælgede ærter og ærteskud, og servér.
TIP: Burrata er en friskost med mozzarella yderst og et let flydende indre. Brug evt. frisk mozzarella i stedet.
Få indkøbslisten til hele ugen her