Aftensmad

Grillet tortilla med parmaskinke og tomatsalsa

23. juli 2014
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Sprødt, blødt, syrligt, skarpt – denne forret har det hele!

Grillet tortilla med parmaskinke og tomatsalsa til 6 personer

INGREDIENSER 6 tortillaer (mexicanske hvedepandekager) 6 skiver parmaskinke 1 rødløg 3 avocadoer 250 g frisk mozzarella saft af 2 limefrugter   TOMATSALSA 1 bundt basilikum 300 g tomater, gerne blandede 6 spsk. sorte oliven uden sten ½ dl olivenolie salt og friskkværnet peber  

Opskrift - sådan laver du grillet tortilla med parmaskinke og tomatsalsa

  1. Tomatsalsa: Hak basilikum meget fint. Skyl tomaterne, og skær dem i små tern. Hak oliven groft. Bland basilikum, tomater og oliven sammen med olivenolie, salt og peber.   2. Grill tortillaerne i 2-3 minutter på hver side på en grill eller grillpande. Læg dem på hver sin tallerken. Grill parmaskinken i et par minutter på hver side, til den er sprød.   3. Pil rødløget, og skær det i fine både. Halvér avocadoerne; tag kødet ud, og skær det i skiver på langs. Læg stykker af mozzarella, avocado og rødløg på tortillaerne. Fordel tomatsalsa ovenpå, og dryp med limesaft. Pynt med sprød parmaskinke.  

Til forret og hovedret til en perfekt grill-middag med anbefaler vi

HOVEDRET: Oksekotelet med grillede grøntsager - Få opskriften her

DESSERT: Grillede figner i muskatvinsirup - Få opskriften her

 

Læs også