

Aftensmad
Grillet schnitzel med bagt græskar
af Louisa Lorang
30. juni 2021
Ugens mandagsopskrift er grillet schnitzel med bagt græskar. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 35 min
Det skal du bruge
- 1 lille hokkaidogræskar
- lidt olivenolie
- lidt citronsaft
- lidt plukket timian
- salt
Schnitzel
- 2 skinkeschnitzler
- olivenolie
- salt og peber
Tilbehør
- 1 citron
- masser af sprød salat
Græskar er noget af det skønneste som tilbehør i stedet for f.eks. kartofler. Her har jeg bagt dem hårdt, så de nærmest er karamelliserede.
Opskrift - sådan laver du grillet schnitzel med bagt græskar
- Skrub græskarret; flæk det, og skrab kernerne ud med en ske. Kassér kernerne.
- Skær græskarret i både. Når græskarret er nyt, kan skrællen spises. Ellers skær den fra, når du spiser.
- Vend græskar med olie, citronsaft og salt, og bred det ud på bagepapir på en bageplade.
- Bag det ved 200° i 25-30 minutter, eller til det er mørt. Vend det varme græskar med timian inden servering.
- Gnid schnitzlerne med lidt olivenolie, og grill dem på en varm grill eller grillpande i et par minutter, til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber.
- Halvér imens citronen, og grill den med skærefladerne nedad.
- Servér schnitzler med græskar, salat og varm citronsaft.
TIP: Vælg gerne salater med bitterhed til det søde græskar, f.eks. radicchio eller frisé.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
TIRSDAG: Pariserbøf med syltede rødbeder - Få opskriften her
ONSDAG: Fiskefilet med peberrodscreme - Få opskriften her
TORSDAG: Boghvede-otto med svampe og timian - Få opskriften her