Aftensmad

Grillet carpacciosalat med pesto

Af Louisa Lorang 30. juni 2021
Ugens fredagsopskrift er grillet carpacciosalat med pesto. Få opskriften her
4 personer
Tid i alt 40 min

Det skal du bruge

  • 1 roastbeef, 700-800 g
  • lidt olivenolie
  • salt og peber

Pesto

  • 50 g smuttede mandler
  • 50 g parmesan
  • ¼ fed hvidløg
  • 3-4 håndfulde basilikum
  • 1 dl olivenolie
  • salt

Salat

  • 2 små squash
  • olivenolie
  • salt
  • 1 radicchiosalat
  • 1 hjertesalat
  • mild eddike
  • olivenolie

Tilbehør

  • evt. groft brød eller kartofler

Den her salat er fantastisk aftensmad. Spis den, som den er, eller servér brød eller kartofler til.

Opskrift - sådan laver du grillet carpacciosalat med pesto

  1. Brun roastbeefen i olivenolie, og steg den færdig i ovnen ved 200°, til den er 56-58° i centrum. Krydr med salt og peber.
  2. Blend mandler, parmesan, hvidløg, basilikum og olivenolie i en minihakker eller i en foodprocessor. Smag til med salt.
  3. Skær squasherne i aflange skiver. Gnid dem med olivenolie, og grill dem på en varm grillpande. Krydr med salt.
  4. Pluk salaterne, og dryp dem med lidt olivenolie og eddike. Anret med squash, tynde skiver roastbeef og pesto. Servér straks, evt. med brød eller kartofler til.

 

Har du prøvet denne lækre opskrift på aubergine i grøn karry?