https://dk-femina-backend.imgix.net/media/sondag/2014/05/22/grillede-asparges-med-bacon/grillede-asparges-med-bacon-prim.jpg
Aftensmad

Grillede asparges med bacon, pocheret æg og pesto

29. maj 2014
af Gitte Heidi Rasmussen
foto: Bjørn Jakobsen
Det er tid til sommer, sol og danske asparges! Her får du en lækker opskrift på grillede asparges med bacon og gode råde til, hvordan du klargør asparges

Asparges er en rigtig forårs- og sommerspise, selv om de grønne fås hele året. Spis asparges nu, hvor danske hvide asparges er i handlen - begge slags er fantastiske sammen med bl.a. æg, fisk og skaldyr.

Skal de skrælles?

Grønne asparges: Skal ikke skrælles - bræk blot den nederste, træede ende af. Kan spises rå eller koges/dampes i 1-2 min.

Hvide asparges: Skal skrælles - læg aspargesen på et skærebræt og skræl med kartoffel- eller tyndskræller fra lige under hovedet og ned mod bunden. Nederste del knækkes af, hvor stænglen giver sig. Koges i 3-4 min.

Grillede asparges med bacon, pocheret æg og pesto

4 pers.

Tid: 25 min.

Det skal du bruge

1 bdt. grønne asparges

4 skiver bacon

4 æg

1 god håndfuld spæde salater

Persillepesto:

1 lille bdt. persille

1 fed hvidløg

2 tsk hvid balsamico

½ dl olivenolie

Salt, peber

Er du helt up to date med asparges? Her kan du læse 10 ting, du sikkert ikke vidste om asparges

Sådan laver ud grillede asparges med bacon, pocheret æg og pesto

Asparges med bacon: Klargør dine asparges som beskrevet ovenfor, og del dem i fire lige store bundter. Pak en skive bacon omkring hver bundt asparges, så det holdes sammen, og læg det på en bageplade. Steg baconen sprød i ovnen ved 250 grader i ca. 6 min.

Persillepesto: Findel eller blend persillebladene i en multihakker sammen med hvidløg. Bland balsamico og olivenolie i og findel yderligere. Smag til med salt og peber.

Pocheret æg: Bring en gryde med letsaltet vand i kog, tilsæt et par dråber eddike og lad det simre helt svagt. Slå æggene ud - et ad gangen - i en kop og hæld det forsigtigt i gryden. Saml hviden omkring æggeblommen med en hulske. Lad hvert æg simre i 3 min.

Anret bundterne med asparges på fire tallerkner, dryp pesto over og anret et pocheret æg på toppen. Drys med salat og server.

Tarteletter med høns i asparges er en dejlig sommerfavorit. Få opskriften her

Fuldend sommermenuen med en dejlig dessert med sommerbær. Her får du 15 fristende opskrifter på kager og desserter med sommerbær:

Læs også