Gyros i fladbrød med grønt
Aftensmad

Græsk Gyros i fladbrød med grønt

af Timm Vladimir 7. oktober 2019
Foto: Columbus Leth
Har du nogensinde været i Grækenland, har du sikkert spist mindst én gyrospita med lækkert marineret svinekød. Mums! Her får du opskriften på græsk gyros i fladbrød med grønt
4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 350 g nakkefilet (af gris)
  • 1 citron
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 2 tsk. paprika
  • Salt og peber
  • 3 spsk. olivenolie
  • 4 fladbrød
  • 1 hjertesalat
  • ¼ agurk
  • 100 g tomater
  • 100 g græsk yoghurt 10 %
  • Bredbladet persille

Opskrift - sådan laver du gyros i fladbrød med grønt

  1. Skær nakkefileten i tern på ca. 1 x 1 cm. Læg dem i en skål, og bland dem med citronsaft, oregano, paprika, salt, peber og olivenolie. Lad kødet marinere mindst ½ time på køl. Sæt kødet på spyd, og steg eller grill spyddene i 2-3 minutter på hver side.
  2. Lun fladbrødene. Skyl salat, tomat og agurk, og skær det i mindre stykker. Fyld fladbrødene med grønt og kød. Top med lidt yoghurt, og servér straks.

 

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Andre lækre opskrifter