Galette med brombær, gedeost og timian
Aftensmad

Galette med brombær, gedeost og timian

Opskrifter og 10. september 2017
foto: Marte Aubert
Solmodne brombær kan mange ting i køkkenet. Prøv f.eks. at kombinere de dejlige bær med gedeost og timian som her i en lækker galette.

Galette med brombær, gedeost timian

1 stor kage eller 3 små

Tid: 25 min. + hæve- og bagetid

Mørdej:100 g koldt smør i tern200 g hvedemel1 spsk. sukker¼ tsk. salt2 spsk. koldt vand1 sammenpisket æg til pensling

Fyld:200 g brombær100 g gedeostCa. 2 spsk. flydende honningEn kvist frisk timian

Galette med æble, brunet smør og ahornsflødeskum

Galette med brombær laves sådan her:

Gnid smør, hvedemel og sukker sammen. Tilsæt salt og vand og ælt hurtigt dejen sammen, til den er ensartet. Lad dejen hvile koldt 1 times tid, inden du ruller den ud til en cirkel på ca. 20 cm i diameter.

Tænd ovnen på 200°.

Læg brombær og gedeost skåret i skiver midt på dejen, så du kan folde kanten lidt op omkring fyldet. Dryp honningen og timianblade på toppen og pensl dejkanten med æg. Bag tærten nederst i ovnen i ca. 40 min.

Brombær er også gode i syltetøj. Prøv selv.