gæstemiddag
Aftensmad

Gæstemiddag: Treretters luksusmenu

4. august 2017
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Oksecarpaccio, morkler, smørstegte svampe, lammeculotte, friske jordbær og mascarponecreme. Der er hverken sparet på kalorier eller budgettet i denne udsøgte treretters gæstemiddag, der nok skal imponere dine gæster.

INVITER PÅ EN GÆSTEMIDDAG I LUKSUSKLASSEN

FORRET: Letgrillet carpaccio med syltede morkler og brombær Tid: 30 minutter. Trækketid, morkler: 20 minutter DET SKAL DU BRUGE 350 g afpudset oksemørbrad lidt olie til stegning
SYLTEDE MORKLER ca. 20 tørrede morkler 1 dl eddike 1 dl vand 1 dl sukker 3 laurbærblade 10 peberkorn TIL SERVERING 20 brombær 150 g cremefraiche 38 % evt. tallerkensmækkere olivenolie salt og friskkværnet peber SÅDAN GØR DU 1. SYLTEDE MORKLER: Læg morklerne i en skål. Kog eddike, vand, sukker, laurbærblade og peberkorn til en lage i en lille gryde. Hæld lagen over morklerne, og lad dem trække i mindst 20 minutter. 2. Brun mørbraden hurtigt i lidt olie på en meget varm (grill)pande – eller udendørs på havegrillen. Tag den af varmen, og skær den i meget tynde skiver med en skarp kniv. Bank skiverne flade mellem 2 ark bagepapir, og anret på 4 tallerkener. 3. SERVERING: Anret syltede morkler, brombær, cremefraiche og evt. tallerkensmækkere oven på kødet. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. TIP: Morkler er relativt kostbare spisesvampe, som købes tørrede i specialforretninger eller webshops.
HOVEDRET: Grillede lammeculotter med stegte majs og kantareller Tid: 30 minutter DET SKAL DU BRUGE 2 lammeculotter salt og friskkværnet peber lidt olie til stegning STEGTE MAJS OG KANTARELLER 75 g smør til stegning 30 salvieblade 300 g kantareller 400 g majskerner salt og friskkværnet peber AGURKESALAT 1 agurk 2 spsk. finthakket dild saft og skal af 1 usprøjtet citron salt og friskkværnet peber evt. tørrede morgenfruer SÅDAN GØR DU 1. Rids lammeculotterne på fedtsiden, og krydr med salt og peber. Brun culotterne i lidt olie på en (grill)pande, og steg dem derefter færdige på panden ved middel varme, til centrumtemperaturen er 55°-58°. Alternativt kan du brune dem ved høj indirekte varme på en havegrill og derefter stege dem på grillen i yderligere ca. 20 minutter ved lavere indirekte varme, til kernetemperaturen er 55°-58°. Lad culotterne hvile i ca. 10 minutter, før de skæres i skiver. 2. AGURKESALAT: Skyl agurken. Flæk den på langs, fjern kernerne, og skær den i tynde skiver. Vend med dild, citronsaft, fintrevet citronskal, salt og peber. Pynt evt. med tørrede morgenfruer, og servér som tilbehør. 3. STEGTE MAJS OG KANTARELLER: Smelt smørret på en pande, evt. over grill. Steg ca. 20 af salviebladene sprøde i smørret. Tag dem af panden. Rens kantarellerne, og steg dem på panden sammen med majskernerne, til de har taget en smule farve. Hak de resterende salvieblade fint, og lad dem stege med. Krydr med salt og peber. Fordel kantareller og majs på et fad, læg skiver af lammeculotte ovenpå, og pynt med sprøde salvieblade. TIP: Brug gerne majskerner fra nykogte majskolber. PRØV OGSÅ: Gæstemiddag: Invitér på suppe, steg og is DESSERT: Rommarinerede jordbær med mascarponecreme Tid: 15 minutter. Trækketid: Evt. 1-2 timer DET SKAL DU BRUGE 600 g jordbær 1 dl rom 3 spsk. sukker MASCARPONECREME 2 æggeblommer 2 spsk. sukker 150 g mascarpone 1½ dl piskefløde skal af ½ usprøjtet citron TIL SERVERING evt. citronverbena SÅDAN GØR DU 1. Skyl og nip jordbærrene. Skær dem i halve, og vend dem med rom og sukker i en skål. Lad dem evt. trække 1-2 timer på køl. 2. MASCARPONECREME: Pisk æggeblommer og sukker sammen med elpisker til en luftig masse. Rør mascarpone i med en ske, til du får en jævn creme. Pisk fløden til skum, og vend den forsigtigt i cremen. Smag til med en smule fintrevet citronskal. 3. SERVERING: Servér de rommarinerede jordbær med mascarponecreme, og pynt evt. med citronverbena.
https://dk-femina-backend.imgix.net/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også