Fyldte kartofler med æg og bacon
Aftensmad

Fyldte kartofler med æg og bacon

af Emma Martiny 14. februar 2019
Foto: Winnie Methmann
Drop brødet, og fyld i stedet æg og bacon ned i en ovnbagt kartoffel. Let og lækker aftensmad der er forberedt i en fart. Her får du opskriften på fyldte kartofler med æg og bacon
4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 store bagekartofler
  • ½ spsk. olivenolie
  • 1 dl groft salt

FYLD

  • 200 g bacon
  • 2 modne avocadoer
  • 4 æg
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 håndfuld purløg
  • 150 g blandet grøn salat

Opskrift - sådan laver du fyldte kartofler med æg og bacon

  1. Tænd ovnen på 200°. Skyl og tør kartoflerne. Skær et kryds, som går ca. halvvejs igennem hver kartoffel, og smør kartoflerne ind i olie. Drys salt i bunden af et ovnfast fad, og sæt kartoflerne ovenpå. Drys også lidt salt over. Bag dem i ovnen i ca. 1 time, til de er møre.   2. FYLD: Steg baconskiverne sprøde på en tør pande, og afdryp på fedtsugende papir. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Giv de bagte kartofler et tryk, og udhul dem en smule, så der er plads til, at du kan slå et æg ud i hver kartoffel. Sæt fadet med kartoflerne i ovnen i yderligere 5 minutter, til æggehviderne er faste. Top de fyldte kartofler med bacon, avocadoskiver, salt, peber og klippet purløg, og anret dem på en bund af salat.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laksefad med rodfrugter - Få opskriften her

Tirsdag: Pitabrød med edamame-falafler og haydari - Få opskriften her

Torsdag: Kylling i rød peanut-curry - Få opskriften her

Fredag: Aubergineruller med bolognese - Få opskriften her