flæskesteg
Aftensmad

Flæskesteg med bagte rodfrugter og jordskoksalat

af Camilla Zarah Lawes 21. marts 2022
Foto: Columbus Leth
Sidst på ugen skal der en god steg på bordet. Her får du opskriften på flæskesteg med bagte rodfrugter og jordskoksalat
4 personer
Tid i alt 1 t og 20 min

FLÆSKESTEG

  • 1 kamsteg, ca. 1.200 g
  • salt

BAGTE RODFRUGTER

  • 250 g jordskokker
  • 4 rødbeder
  • 2 røde æbler
  • 2 rødløg
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 1 kanelstang

JORDSKOKSALAT

  • 4 jordskokker
  • 2 røde æbler
  • 2 hjertesalater

DRESSING

  • 4 spsk. rapsolie
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 2 tsk. sukker
  • salt og friskkværnet peber

1. Flæskesteg: Tænd ovnen på 220°. Læg stegen i et ovnfast fad, drys sværen med salt, og steg den i ovnen – i første omgang i ca. 20 minutter.

 

2. Bagte rodfrugter: Skræl jordskokker og rødbeder, og skær dem i store stykker. Skyl æblerne, fjern kernehuset, og skær æblerne i både. Pil løgene, og skær dem i både.

 

3. Tag stegen ud af ovnen, og skru ovnen ned på 190°. Tag stegen op af fadet, og fordel grøntsagerne i fadet. Hæld bouillon i fadet, og læg stegen tilbage i fadet oven på kanelstangen. Sæt fadet i ovnen, og steg retten i yderligere ca. 40 minutter, til sværen på flæskestegen er sprød, og rodfrugter og æbler møre.

 

4. Jordskoksalat: Skræl jordskokkerne, og skær dem i tynde skiver. Læg dem i en skål med koldt vand, til de skal bruges. Skyl æblerne, fjern kernehuset, og skær æblerne i tynde skiver. Skyl og snit hjertesalaterne. Vend jordskokker, æbler og salat sammen.

 

5. Dressing: Rør olie, eddike, sukker, salt og peber sammen i en skål, og dryp dressingen over jordskoksalaten. Servér sammen med bagte rodfrugter og flæskesteg.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laksefilet med bagte rodfrugter og tranebærpasta - Få opskriften her

Tirsdag: Mørbrad og rødkålssalat med perlespelt og appelsin - Få opskriften her

Onsdag: Andebryst med abrikoser, stegte kartofler og rosenkål - Få opskriften her

Torsdag: Frikadeller med julesmag og lun kartoffelsalat - Få opskriften her