Aftensmad

Fiskefrikadeller med bagte kartofler og asparges

af Trine Hahnemann fra bogen "Tænk før du spiser" 8. maj 2010
Jeg laver alle slags fiskefrikadeller, nogle med laks, andre med torsk, kuller eller mørksej. De er dejlige som hverdagsmad eller kolde på rugbrød til frokost

(4 personer)500 g laks, uden skind og ben1 tsk. havsalt2 spsk. havregryn2 spsk. mel2 æggehvider4 spsk. fintrevet gulerod4 spsk. fintrevet squash1 spsk. finthakket citrontimian1 spsk. rapsolie til stegning20 g smør til stegningBAGTE KARTOFLER OG ASPARGES:600 g små kartofler2 spsk. olivenoliesalt og friskkværnet peber1 bdt. grønne asparges1 økologisk citron, i mindre stykkerSAUCE:2½ dl fedtfattig yoghurt6 spsk. finthakket persille2 spsk. finthakket myntesalt og friskkværnet peberBlend laksen i en foodprocessor. Kom laksekødet i en skål, tilsæt salt, og rør grundigt. Tilsæt de øvrige ingredienser, og stil skålen i køleskabet i 1 time. Sæt ovnen på 200°. Vask kartoflerne grundigt, læg dem i et ovnfast fad, og bland dem med olie, salt og peber. Bag dem i ovnen, til de er møre, ca. 30 til 40 minutter. Læg asparges og citronstykker i et andet ovnfast fad, drys med salt og peber, og sæt dem i ovnen sammen med kartoflerne de sidste 8 minutter. Form frikadeller af farsen, klap dem lidt runde og flade. Varm olie og smør i en stegepande, og steg fiskefrikadellerne over medium varme i 5 minutter på hver side. Bland imens ingredienserne til saucen. Smag til med salt og peber. Servér fiskefrikadellerne med kartofler og asparges, og anret saucen i en skål ved siden af.

RELEVANTE LINKS

Madplan