Fish’n’chips
Aftensmad

Fish’n’chips med quinoa-panering og tatarsauce

af Emma Martiny 10. maj 2017
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Her får du den engelske klassiker i ny, sundere forklædning med ovnbagte fritter og fisk paneret i sprød quinoa og bagt i ovnen. Her får du opskriften på fish’n’chips med quinoa-panering og tatarsauce

Fish’n’chips med quinoa-panering og tatarsauce 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 30 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 400 g torskefilet 2 æg  
  QUINOA-PANERING 2 dl quinoa 4 spsk. polenta (majsgryn) 2 tsk. salt   CHIPS 4 bagekartofler 1 spsk. olivenolie salt    TATARSAUCE 1 dl mayonnaise 1 dl græsk yoghurt (eller skyr) 3 spsk. cornichoner 2 spsk. kapers 1 håndfuld persille og/eller purløg skal og saft af ½ citron 2 tsk. dijonsennep salt og friskkværnet peber   PRØV OGSÅ: Fish'n'chips med rodfrugtfritter  

Opskrift - sådan laver du fish’n’chips med quinoa-panering og tatarsauce 

  1. QUINOA-PANERING: Skyl quinoa, og kog den i ca. 20 minutter. Bland den kogte quinoa med polenta og salt, og stil til side.   2. CHIPS: Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, og skær dem i fritter. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend fritterne i olivenolie, og drys med salt. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.   3. TATARSAUCE: Rør mayonnaise og skyr eller yoghurt sammen.    4. Tilsæt finthakkede cornichoner, finthakkede kapers, hakket persille og/eller purløg, fintrevet citronskal, citronsaft og dijonsennep. Rør godt, og krydr med salt og peber.   5. Pisk æggene sammen i en dyb tallerken. Dup torskefileterne tørre med køkkenrulle, og skær dem i strimler. Vend strimlerne i æg og derefter grundigt i quinoablandingen. Klem quinoaen fast om fisken med fingrene, hvis den ikke hænger fast af sig selv. Læg de panerede fiskestykker på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 15 minutter, indtil paneringen er sprød og fisken gennemstegt. Servér med fritter og tartarsauce.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Paneer curry – Få opskriften her

Onsdag: Nachos af søde kartofler med kylling, majs og lyn-salsa – Få opskriften her

Torsdag: Krydrede kikærter i tomat med pocherede æg – Få opskriften her

Fredag: Mørbrad-satay med peanutbuttersauce og agurkesalat – Få opskriften her