enchiladas
Aftensmad

Enchiladas med kødsauce og butternutsquash

af Emma Martiny 7. september 2017
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Giv en rest kødsauce nyt liv med mexicanske krydderier – de søde græskartern passer perfekt til det spicy fyld. Her får du opskriften på enchiladas med kødsauce og butternutsquash

Enchiladas med kødsauce og butternutsquash 

Tid: 25 minutter. Ovntid: 35 minutter Antal personer: 4   DET SKAL DU BRUGE 1 tsk. tørrede chiliflager 2 tsk. stødt spidskommen 2 tsk. paprika, gerne røget ½ tsk. kanel 1 spsk. olivenolie til stegning ½ portion kødsauce fra tirsdag  1 dåse kidneybønner  
  TILBEHØR ½ butternutsquash 1 spsk. olivenolie salt   TIL SERVERING 1 pakke tortillapandekager  150 g cheddar 1 dl cremefraiche 3 forårsløg    PRØV OGSÅ: Vegtar enchiladas   Opskrift - sådan laver du enchiladas med kødsauce og butternutsquash    1. TILBEHØR: Tænd ovnen på 175°. Skræl butternutsquashen, og skær den i mindre tern. Fordel ternene på en bageplade beklædt med bagepapir; vend dem i olivenolie, og drys med salt. Bag ternene i ovnen i ca. 20 minutter, til de er flot gyldne.   2. Rist chiliflager, spidskommen, paprika og kanel i olie i en gryde, indtil krydderierne begynder at dufte. Tilsæt kødsauce, og varm det igennem. Skyl kidneybønner, og lad dem simre med et par minutter.   3. SERVERING: Fyld pandekager med kødsauce, og læg dem i et ovnfast fad. Drys med butternutsquashtern og friskrevet cheddar. Sæt fadet i ovnen i 15 minutter, til osten er gylden og sprød. Dryp cremefraiche over, og pynt med tynde skiver forårsløg. Servér straks.   TIP:Erstat evt. butternutsquash med søde kartofler, som har lidt den samme smag.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Jordskokkesuppe med ristede butterbeans – Få opskriften her

Tirsdag: Spaghetti med kødsauce og ekstra grønt – Få opskriften her

Onsdag: Tun-frikadeller med rodfrugtfritter og chilimayo – Få opskriften her

Fredag: Bygotto med butternut og rosmarin – Få opskriften her