Aftensmad

Dampet spidskål med gedeost og laks

af Louisa Lorang 17. februar 2022
Foto: Stine Christiansen/Skovdal
Ugens onsdagsopskrift er dampet spidskål med gedeost og laks. Få opskriften her
2 personer

INGREDIENSER

  • ²⁄₃ spidskål
  • 1½ dl vand
  • salt
  • 2 spsk. smør
  • 100 g blød gedeost

VINAIGRETTE

  • 1 spsk. flydende honning
  • 3 spsk. hvidvinseddike
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 håndfuld dild, hakket
  • 1 spsk. skalotteløg, finthakket
  • salt

LAKS

  • 200 g røget laks

TILBEHØR

  • rugbrød eller kogte kartofler

Det her er virkelig simpel aftensmad! Men jeg lover, det smager fantastisk.

1. Skær kålen i både. Kom 1½ dl vand, salt og smør i en dyb pande, og kog det op. Damp kålen i panden i 1-2 minutter. Anret med lidt af kogelagen og brud af gedeost.

2. Rør imens honning, eddike, olie, dild og skalotter sammen. Smag til med salt, og top kålen med røget laks og vinaigrette.

3. Servér straks med rugbrød eller kogte kartofler til.

TIP: Er du ikke vild med gedeost, kan du røre lidt ricotta med revet citronskal og lidt citronsaft og bruge det. Eller good old hytteost!

OBS: Husk at sætte bønner i blød til torsdag!

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Kålsalat & kødboller asian style - Få opskriften her

TIRSDAG: Pasta med tomat og salsiccia - Få opskriften her

TORSDAG: Lammekoteletter med lun hvid bønnehummus - Få opskriften her

FREDAG: Salat med hvide bønner og kylling - Få opskriften her