slethvar
Aftensmad

Dampet slethvar-rulle med grønkål og spidskål

13. oktober 2016
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Slethvar har hvidt, fast kød og er lige så delikat som den lidt dyrere pighvar. Her får du opskriften på dampet slethvar-rulle med grønkål og spidskål

Dampet slethvar-rulle med grønkål og spidskål til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: 12 minutter

  DET SKAL DU BRUGE 4 slethvarfileter (el.a. fladfisk) 1 bundt dild 400 g spidskål 400 g frisk grønkål 1 usprøjtet citron 1 bakke rød skovsyre 4 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber 3 dl hvidvin   TILBEHØR godt brød   PRØV OGSÅ: Rødspættefilet er en fladfisk ligesom slethvar og smager superskønt. Få opskriften på stegt rødspætte med nye kartofler og persillesauce her

 

Opskrift - sådan laver du dampet slethvar-rulle med grønkål og spidskål 

  1. Tænd ovnen på 200°. Læg slethvarfileterne på et skærebræt. Nip dild i mindre stykker. Læg dild på hver filet, og rul sammen. Fjern de yderste blade af spidskålen, og snit spidskålen fint. Bræk grønkål i mindre stykker, uden at stokken kommer med. Skyl grønkålen, og hak den.   2. Bland de 2 slags kål. Læg kålen i 4 portioner i en bradepande. Læg fiskerullerne ovenpå. Skyl og skær citronen i skiver. Læg citronskiver oven på fisken sammen med blade af rød skovsyre. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Hæld hvidvin ved, og dæk bradepanden med alufolie. Damp fisken i ovnen i 12 minutter. Servér med brød.   TIP: Erstat evt. hvidvinen med en god grøntsagsbouillon.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Biksemad med selleri, hasselnødder og persille - Få opskriften her

Onsdag: Cannelloni med svampe, squash og tomatsalsa – Få opskriften her

Torsdag: Spinattærte med italiensk salami og frisk salat - Få opskriften her

Fredag: Stegt kyllingebryst med bagte rødbeder og citrontimian - Få opskriften her