Aftensmad

Citronrisotto med nye beder og basilikum

Af Louisa Lorang 29. juni 2021
Ugens onsdagsopskrift er citronrisotto med nye beder og basilikum. Få opskriften her
2 personer
Tid i alt 35 min

Det skal du bruge

  • ½ spsk. smør
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. finthakket løg
  • 1 fed hvidløg, fint
  • 1½ dl risottoris
  • 1 dl hvidvin
  • ca. 6 dl kogende vand
  • 1 tsk. revet skal af økocitron
  • saft af 1 citron
  • 75 g tallegio
  • 50 g revet parmesan
  • salt

Beder

  • 400 g nye, små beder
  • olivenolie
  • citronsaft
  • 1 håndfuld basilikum

Opskrift - sådan laver du citronrisotto med nye beder og basilikum

  1. Smelt smør og olie i en gryde. Kom løg og hvidløg i, og lad det lige få varmen.
  2. Tilsæt risene, og lad dem varme med, uden at noget af det tager farve. Kom vinen på, lidt ad gangen, og lad den koge ind.
  3. Tilsæt vand, lidt ad gangen, under omrøring. Smag til med citronskal og -saft og tallegio.
  4. Tag risottoen af varmen – risene skal stadig have lidt bid. Tilsæt revet parmesan, og smag til med salt.
  5.  Kog imens bederne al dente, 15-20 minutter. Smut skindet af dem; skær dem evt. i mindre stykker, og vend dem med olivenolie, citronsaft, salt og basilikum.
  6. Anret risottoen med beder, og servér straks.

 

Prøv også: Pasta med kødboller & tomatsauce