bøffer
Aftensmad

Bøffer med bagte kartofler, sprød kålsalat og karrydressing

27. oktober 2016
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Endelig fredag - det skal fejres med en god bøf! Lav gerne dressingen i god tid, så den kan stå og trække og få ekstra smag. Her får du opskriften på bøffer med bagte kartofler, sprød kålsalat og karrydressing

Bøffer med bagte kartofler, sprød kålsalat og karrydressing til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: Ca. 35 minutter

 

DET SKAL DU BRUGE

4 oksebøffer, f.eks. entrecote

 

BAGTE KARTOFLER

8 små bagekartofler

 

SPRØD KÅLSALAT

¼ blomkål

1 rød peberfrugt

1 bundt purløg

2 spsk. olivenolie

1 spsk. æblecidereddike

 

KARRYDRESSING

300 ml græsk yoghurt

2 spsk. karry

1 fed hvidløg

salt og friskkværnet peber

 

 

 

Opskrift - sådan laver du bøffer med bagte kartofler, sprød kålsalat og karrydressing

 

1. BAGTE KARTOFLER: Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, skær et kryds i dem, og bag dem i ca. 35 minutter, til de er møre.

 

2. Steg bøfferne på fedtkanten på en tør pande, til kanten er gylden. Læg bøfferne ned, og steg dem i 2 minutter på hver side.

 

3. KARRYDRESSING: Rør yoghurt med karry, knust hvidløg, salt og peber.

 

4. SPRØD KÅLSALAT: Skær blomkål i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Rens peberfrugten, og skær den i små stave. Vend salaten sammen med klippet purløg, olie og eddike, og servér den sammen med bøffer, kartofler og karrydressing.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Ovnstegt lammekølle med tørret frugt og couscoussalat - Få opskriften her

Tirsdag: Tomat-fennikel-suppe med skindstegt multe - Få opskriften her

Onsdag: Pitabrød med ristet lammekød og tomat-squash-salat - Få opskriften her

Torsdag: Krebinetter med stuvede grøntsager og kartofler - Få opskriften her