bøf

Bøf med blomkålscouscous og kold bearnaisecreme

7. juli 2016
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Brug findelt blomkål i stedet for couscous og få ekstra mange grøntsager indenbords i aften. Her får du opskriften på bøf med blomkålscouscous og kold bearnaisecreme

Bøf med blomkålscouscous og kold bearnaisecreme til 4 personer

Tid: 30 minutter. Ovntid: 6 minutter   DET SKAL DU BRUGE 4 oksebøffer salt og friskkværnet peber olie til stegning   BLOMKÅLSCOUSCOUS 50 g hasselnødder 1 blomkål 1 + 4 spsk. olivenolie 1 bundt purløg ½ bundt bredbladet persille skal og saft af 1 citron salt og friskkværnet peber   KOLD BEARNAISECREME 2 dl cremefraiche 9 % 1 spsk. honning 2 spsk. tørret estragon 4 spsk. sød sennep salt og friskkværnet peber Krydr bøfferne med salt og peber. Steg dem i lidt olie på en (grill)pande i 3-4 minutter på hver side. Hold bøfferne varme til senere.   PRØV OGSÅ: Sandwich med bøf og salat  

Opskrift - sådan laver du bøf med blomkålscouscous og kold bearnaisecreme 

  1. BLOMKÅLSCOUSCOUS: Tænd ovnen på 200°. Fordel hasselnødder i en bradepande, og rist dem i ovnen i ca. 6 minutter, til de begynder at dufte. Afkøl nødderne, og gnid hinderne af dem. Hak nødderne groft. Skyl blomkål, og skær i grove stykker. Blend blomkålsstykkerne i en foodprocessor, til de ligner ris. Steg den findelte blomkål i 1 spsk. olie på en pande i 3-4 minutter. Tag panden af varmen, og tilsæt hakkede hasselnødder. Vend det hele rundt med 4 spsk. olivenolie. Hak purløg. Skyl og hak persille. Skyl og riv skallen af citronen. Vend hakkede krydderurter og citronskal i couscoussalaten. Pres citronsaft udover, og krydr med salt og peber.   2. KOLD BEARNAISECREME: Rør cremefraiche sammen med honning, estragon og sennep. Smag til med salt og peber, og servér til bøffer og blomkålscouscous.   Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis
madplan