Aftensmad

Bøf med bløde balsamicoløg

af Lone Kjær 23. februar 2009
foto Bjørn Jakobsen
Få opskriften her

TID: Ca. 45 min.

De bløde løg smager rigtig godt, når de får lov til at stege med lidt balsamisk eddike.

4 løg1 spsk rapsolie1 spsk vand1 spsk balsamicoeddike1 tsk rørsukker2½ dl bouillon,fx økologisk urte-bouillon fra A. Vogel2½ dl letmælkLys saucejævnerfra MaizenaLidt kulør500 g hakket oksekød, 3-5% fedt

Tilbehør:1 kg kartofler1 broccoliEvt. syltede rødbeder1. Start med tilbehøret: kog kartoflerne møre og pil dem. Mens kartoflerne koger, tilberedes det øvrige.

2. Skær løgene i skiver. Varm olien på en pande og brun løgene. Når de er ved at sætte sig fast i panden, tilsættes vand og eddike. Når væden er fordampet, drysses sukker over, og løgene steger, til de er bløde. Tag løgene af panden og hold dem varme.

3. Hæld bouillon og mælk på panden og kog op. Rør saucejæv-ner i som angivet på emballagen og kog op. Tilsæt lidt kulør og smag saucen til med salt og peber.

4. Form kødet til 4 bøffer og steg dem på en tør slip-let pande i ca. 5 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

5. Del broccolien i små buketter og damp den.

6. Server hakkebøfferne med bløde løg, sauce, kartofler og evt. rødbeder.

Energi pr. person: 480 kcal. Fordelt på: protein 31%, kulhydrat 40%, fedt 29%