salat
Aftensmad

Bistro-salat med pocheret æg

af Marie Melchior 2. marts 2022
Foto: Line Falck
Æggeblommen i pocherede æg må gerne flyde lidt ud, når man skærer hul i ægget. Her får du opskriften på bistro-salat med pocheret æg
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g bacon
  • 4 skiver landbrød
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 radicchiosalat
  • 1 julesalat
  • 1 hjertesalat
  • 1 frisésalat
  • 1 rødløg
  • 100 g valnødder

SENNEPSDRESSING

  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 5 spsk. olivenolie

POCHEREDE ÆG

  • 4 æg
  • 2 l vand
  • 1 spsk. eddike

1. Skær bacon i mindre stykker, og steg dem sprøde på en pande. Læg dem på fedtsugende papir, og tør panden af. Bræk brødet i grove stykker, og steg dem sprøde i olie på panden. Bræk bladene fra salathovederne, og skyl og tør dem. Pil og skær rødløg i tynde både. Hak valnødder groft. Bland salaterne sammen i stor skål med bacon, brødcroutoner, rødløg og valnødder.

 

2. SENNEPSDRESSING: Rør sennep sammen med honning og balsamico. Rør olien i lidt efter lidt, til dressingen får en cremet ­konsistens. Vend salaten rundt med dressingen.

 

3. POCHERET ÆG: Slå 1 æg ud i en kop. Kog vandet op i en gryde, og tilsæt eddike. Skru ned for varmen, så vandet bare simrer. Pisk vandet rundt med et piskeris, til der skabes en hvirvel i vandet. Vend ægget ned midt i hvirvlen, så hviden samler sig om blommen. Pochér ægget i 3 minutter. Tag ægget op med en hulske. Skær eller klip eventuelle trevler af. Lav de næste 3 æg på samme måde. Servér pocherede æg oven på salaten.

 

TIP: Køb færdige brødcroutoner, hvis det skal gå lidt hurtigere.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Rødbederøsti med varmrøget laks og sauce verte - Få opskriften her

Tirsdag: Kylling i hvidvin og estragon - Få opskriften her

Onsdag: Kødboller i tomatsauce og persille-crostini - Få opskriften her

Fredag: Steak med gulerodssalat, bagte kartofler og urtedip - Få opskriften her