Aftensmad

Bbq-kylling med kaffe og slaw

af Louisa Lorang 21. marts 2022
Foto: Anders Schønnemann
Ugens tirsdagsopskrift er bbq-kylling med kaffe og slaw. Få opskriften her
2 personer

Ingredienser:

  • 1 tsk. paprika, gerne røget
  • 2 spsk. brun farin
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. salt
  • kyllingeoverlår og -vinger fra mandag

Bbq-sauce:

  • 1 dl ketchup
  • ½ dl stærk kaffe
  • 2 spsk. brun farin
  • 1 tsk. paprika, gerne røget
  • et nip cayennepeber
  • 2-3 spsk. eddike

Slaw

  • 2 dl græsk yoghurt
  • 2 spsk. eddike
  • 2 tsk. sukker
  • ½ tsk. revet hvidløg
  • ½ lille hvidkål, fint snittet
  • 2 gulerødder, revne
  • salt

Tilbehør

  • bagte, søde kartofler

Opskrift - Sådan gør du:

1. Bland paprika, farin, oregano og salt sammen, og kom det i en frysepose sammen med kyllingen. Gnid kyllingen godt ind i krydderiblandingen. Lad gerne kyllingen trække. Læg kyllingen på bagepapir, og steg den ved 220° i en varm ovn i ca. 25-30 minutter, til den er gylden og gennemstegt.

2. Lun ingredienserne til BBQ-saucen i en kasserolle, til sukkeret er opløst. Pensl kyllingen med saucen de sidste 2-3 minutter af stegetiden. Rør yoghurt med eddike, sukker og hvidløg. Vend kål og gulerødder i.

Servér kyllingen med slaw og bagte søde kartofler.

Tip: Skrub søde kartofler, flæk dem, og bag dem helt møre i ca. 25 minutter, mens du steger kyllingen i ovnen.