
1. GUACAMOLE: Halvér avocadoerne, fjern stenen, og tag avocadokødet ud med en ske. Mos det med en gaffel i en skål. Skyl tomaten, og skær den i kvarter. Fjern kernerne, og skær tomaten i fine tern. Rens chilien, og skær den i fine tern. Skyl og hak persillen helt fint. Rør tomat, chili, persille og salt sammen med avocado. Smag til med limesaft.
2. Tænd ovnen på 200°. Fjern stokken på hver portobellosvamp; skyl svampene let, og tør dem med et rent viskestykke. Pensl svampene med olivenolie. Skræl rødbederne, og riv dem groft. Riv feta groft, og bland feta med rødbede. Skyl og nip persillen, og hak den. Hak purløg. Hak hasselnødder. Rør persille, purløg og nødder sammen med rødbedeblandingen. Tilsæt æg, og rør godt. Krydr med salt og peber. Fordel rødbedefarsen på 4 svampe, og læg de sidste 4 svampe ovenpå som burgerboller. Bag burgerne i ovnen i ca. 15 minutter, til rødbedefarsen er gylden og sprød i overfladen. Pynt med purløg, og servér guacamole til.