Bagt caprese-pastasalat med kylling
Aftensmad

Bagt caprese-pastasalat med kylling

4. juli 2019
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Forvandl den klassiske capresesalat med tomater og mozzarella til en fyldig pastasalat. Her får du opskriften på bagt caprese-pastasalat med kylling
35 min4 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g kylling i strimler
  • 400 g pastaskruer
  • 500 g cherrytomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 125 g frisk mozzarella
  • 50 g rucola
  • 1 spsk. balsamicoglace

Opskrift - sådan laver du bagt caprese-pastasalat med kylling

Tænd ovnen på 200°. Skyl cherrytomaterne, og fordel dem i et ovnfast fad. Vend dem med olivenolie, salt og peber. Bag tomaterne i ovnen i 20 minutter, til de begynder at rynke. Kog imens pastaen efter anvisningen på pakken. Krydr kyllingestrimlerne med tørret basilikum, salt og peber, og fordel dem over de bagte tomater. Sæt fadet i ovnen i ca. 5 minutter, til kyllingestrimlerne er brunede. Vend herefter de kogte pastaskruer i fadet. Riv mozzarella i mindre stykker, og fordel dem over fadet. Sæt fadet i ovnen i yderligere 10 minutter, til osten er smeltet, og kyllingestrimlerne er helt gennemstegte. Skyl og tør rucola, og drys rucola over fadet. Dryp med balsamicoglace, og servér straks. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://dk-femina-backend.imgix.net/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også