Opskrift - sådan laver du aspargestærte med små tomater og hjertesalat
1. TÆRTEDEJ: Bland hvedemel, groft mel og salt i en skål. Skær smør i små tern, og smuldr det i melblandingen med fingrene. Saml dejen hurtigt med koldt vand uden at ælte for meget. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i 30 minutter. Rul dejen tyndt ud med en kagerulle på et let meldrysset bord, og læg den i en smurt tærteform, så den dækker formens bund og indvendige kanter. Skær overskydende dej væk fra kanten med en kniv. Stil tærtebunden i fryseren i 1 time.
2. ASPARGESFYLD: Skyl asparges, og knæk den nederste, træede ende af. Skær aspargesene til, så de passer til størrelsen på tærteformen. Skyl tomater. Pisk æg, fløde og dijonsennep sammen, og krydr med estragon, salt og peber. Tænd ovnen på 200°. Fordel asparges og tomater på tærtebunden, og hæld æggemassen over. Bag tærten i ovnen i 25-30 minutter, til æggemassen er fast.
3. HJERTESALAT MED FETA: Skyl og pluk hjertesalat. Rør citronsaft, sennep, honning og olie sammen, og krydr med salt og peber. Anret hjertesalat på en tallerken, og dryp dressingen over. Hak pistacienødder, smuldr feta, og drys begge dele over salaten.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Svinekoteletter med honningstegte grøntsager og edamamehummus - Få opskriften her
Tirsdag: Kylling i fad med tomater, oliven og fetakartofler - Få opskriften her
Torsdag: Sommerpasta med majs, agurk og varmrøget laks - Få opskriften her
Fredag: Steaksalat med kartofler, brødcroutoner og estragoncreme - Få opskriften her