

Andebryst på æble-jordskokke-puré
23. februar 2010Opskrift på andebryst på æble-jordskokke-puré
2-3 andebryster3 spsk. akaciehonning2 cm fintrevet ingefærrod2 fed hvidløg, knust½ rød chili skåret i fine terninger
PURÉ:1 bananskalotteløg, finthakket25 g smør2 madæbler, skrællede og uden kernehus400 g jordskokker, skrællede og delt i små stykker1 dl hvidvin1½ dl æblejuicehavsalt og friskkværnet peber
CHIPS:1-2 lange jordskokker2 dl sojaolie
PYNT:friske korianderbladehavsaltRids fedtkanten på andebrysterne, og steg dem med fedtsiden nedad på en meget varm pande i 5-7 minutter. Bland honningen med ingefær, hvidløg og chili, og smør den på andebrysterne. Steg dem færdige i en 180° varm ovn i ca. 7-10 minutter, eller til de er næsten gennemstegte.Sautér løget i smørret, og tilsæt æbler og jordskokker. Kom hvidvin og æblejuice på, og damp dem møre. Tag dem fra varmen, mós dem let med en gaffel, og smag til med salt og peber.Lad olien blive varm, mens du vasker jordskokkerne til chips. Skær dem i helt tynde skiver med en tyndskræller, og kom dem i olien; lad dem blive lysebrune. Tag dem op, og lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle.Servér andebrystet i tykke skiver med æble-jordskokke-pureen og de sprøde chips, og drys med frisk koriander og havsalt.
Læs også
