Andebryst og mellemøstlig speltsalat
Tid: 30 minutter. Hviletid: 10 minutter
Antal personer: 4
DET SKAL DU BRUGE
2 andebrystfileter
salt og friskkværnet peber
smør til stegning
SPELTSALAT
3 dl parboiled-spelt
3 appelsiner
1 rødløg
10 tørrede dadler uden sten
4 stilke frisk grønkål
½ portion dukkah (
se mandagens opskrift)
DRESSING
3 spsk. olivenolie
2 spsk. æblecidereddike
1 tsk. honning
1 tsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber
PRØV OGSÅ:
Soyamarineret andebryst med quinoasalat
Opskrift - sådan laver du andebryst og mellemøstlig speltsalat
1. SPELTSALAT: Kog speltkerner efter anvisningen på pakken. Lad dem køle lidt af. Skræl appelsinerne, og skær frugtkødet i skiver. Pil rødløget, og hak det fint. Skær dadler i skiver, og bland med appelsin og løg i en skål. Skyl grønkålen; pluk bladene fra stilkene, og snit dem fint. Læg dem til side.
2. DRESSING: Ryst alle ingredienser til dressingen sammen i et glas med låg. Massér dressingen ind i grønkålen, så bladene bliver bløde. Bland grønkål, appelsiner, rødløg og dadler med de kogte speltkerner. Drys med dukkah.
3. Rids skindet på andebrystfileterne med en skarp kniv. Krydr med salt og peber. Steg kødet på skindsiden i smør på en pande, til skindet er sprødt. Vend dem, og steg i 5 minutter, til de er let rosa indeni. Lad kødet hvile i 10 minutter.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Marokkansk pizza – Få opskriften her
Onsdag: Oksefrikadeller og græskarsalat med granatæble – Få opskriften her
Torsdag: Fish’n’chips med rodfrugtfritter – Få opskriften her
Fredag: Oksegryde med rodfrugter og rødvin – Få opskriften her
