

And med champignon a la creme
12. juli 2010af Ida Davidsen
Foto: Bjørn Jakobsen
Nyd frokosten på terrassen med et lækkert stykke smørrebrød med and
Opskrift på and med champignon a la creme
1 pers.
Champignon a la creme:
500 g hvide champignoner
50 g smør
2 spsk hvidvin
eller 1 spsk citronsaft
½ l piskefløde
1 tsk maizena
Smørrebrødet:
½ skive rugbrød med smør
3 skiver sprængt, røget and
Pynt:
Et drys paprika
Et drys hakket persille
Løvstikke
1. Skær champignonerne i skiver og steg dem gyldne i smørret.
2. Tilsæt vin eller citronsaft.
3. Hæld fløden over, vend godt, læg låg på og lad det simre i ca. 3 min.
4. Drys maizena over, rør rundt og smag til med salt og peber.
5. Læg andeskiverne på det smurte rugbrød.
6. Anret champignon a la creme i en bræmme på midten og pynt med paprika, hakket persille og løvstikke.