Sund sommermenu
Aftensmad

3-retters let og sund sommermenu

5. juli 2019
af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
Nyd et dejligt solskinsmåltid, som ud over at smage fantastisk og tilfredsstille alle sanser også er lidt sundere. Få opskrifterne på sprøde grøntsager med rygeostedip, flanksteak med kartofler, agurk og creme og kræmmerhuse med is og bær her

3 SKØNNE OG SUNDE SOMMERRETTER

Alle opskrifterne er til 2 personer

Sprøde grøntsager med rygeostedip - 15 min.

  300 g gulerødder 2 skoleagurker 100 g radiser 150 g sødmælksrygeost ½ dl yoghurt naturel 3,5 % Salt og peber 75 g rugbrødschips   Skræl gulerødderne og skær agurk i kvarte på langs. Gør radiserne klar. Rør rygeost og yoghurt sammen og smag dippen til med salt og peber. Servér dippen til grøntsagerne sammen med rugbrødschips.   Energi pr. person: 305 kcal. Fordelt på: 30 % fedt, 17 % . protein, 53 % kulhydrat  
  Flanksteak med kartofler, agurk og creme - 30 min.
300 g flanksteak Salt og peber 400 g nye kartofler 1 spsk. olivenolie 2 skoleagurker 1 tsk. salt 100 g cremefraiche 9 % ½ dl eddike ½ dl sukker Karse Krydr kødet med salt og peber.  Skrub og kog kartoflerne møre i letsaltet vand, ca. 10 min. Halvér kartoflerne, vend dem i olivenolie og grill dem et par min. på hver side. Halvér agurkerne på langs, fjern kernerne med en ske og skær agurkerne i skiver. Læg dem i en sigte, drys salt på og lad dem trække i 5-10 min. Rør cremefraichen sammen med eddike og sukker og smag til med salt og peber.Skyl agurkerne og dup dem tørre. Grill kødet 3-5 min. på hver side. Skær kødet i skiver og anret med grillede kartofler og saltede agurker. Kom cremen over, drys urter på og servér.   Energi pr. person: 570 kcal. Fordelt på: 30 % fedt, 27 % protein, 43 % kulhydrat   PRØV OGSÅ: Røget laks i blomkålssalat   Kræmmerhuse med is og bær - 10 min.
50 g blåbær 50 g hindbær 2 spsk. sukker 150 gram vaniljeis 4 kræmmerhuse til is   Drys bærrene med sukker og lad dem trække lidt. Blend derefter bærrene og rør dem sammen med isen, til det har en konsistens som softice. Kom isen i en sprøjtepose og sprøjt den i kræmmerhusene. Pynt evt. med friske bær og nyd straks.   Energi pr. person: 263 kcal. Fordelt på: 29 % fedt, 7 % protein, 64 % kulhydrat