https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/oktober/melonprim.jpg
Træning og kost

Vandmelon for hjertet!

9. oktober 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Den smager fantastisk, er god for din hud og for din væskebalance – og åbenbart også for dit hjerte, slår forskning fast. Så spring ikke vandmelonen over, bare fordi temperaturerne lugter af alt andet end sommerfrugter …

Det føles allerede som alt for længe siden, at vi nød sommerens varme og den sommerlige mad … vandmelon, f.eks. Men kast nu alligevel en ekstra melon i kurven, når du handler - også selvom efteråret blæser os omkuld. Frugten er proppet med C-vitamin, kalium og antioxidanter, fuld af vigtige næringsstoffer, indeholder intet fedt, men til gengæld masser af fibre. Og fordi den lækre frugt nærmest kun består af vand, kan et lettere afhængighedsforhold til den sunde frugt hjælpe på væskebalancen.

Mus og meloner ...
Alt det vidste du sikkert godt. Men at en enkelt skive vandmelon om dagen ser ud til at kunne forebygge hjertesygdomme og - som sidegevinst - holde dig slank, er da en god nyhed. Og dét siger altså forskerne fra Purdue University, skriver kk.no. I forsøg med mus viste det sig, at de mus, der fik vandmelon i form af juice, fik halveret det skadelige kolestorol i kroppen og samtidig kontrollerede vægten. Lad os håbe, der virker lige så godt på mennesker ...

Kilde: kk.no

Mere melon!

Hold melonen opbevaret i køleskabet. På den måde holdes frugten frisk, smagfuld og saftig.

Brug frugten i salater, desserter, smoothies og i drinks.

Skær meloner i terninger og pres dem gennem en si. Frys saften i isforme.

Melon er perfekt sammen med is og limedråber i en blendet dessert. Pynt med mynte.

"Dét skal du spise mere af!"

"Maden, der helbreder!"

Køb grøn te i Shoppen!

Læs også