https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/maj/2013-22-oksemedaljon-p.jpg
Træning og kost

Opskrift på Oksemedaljoner med svampesauce og forårgrønt

28. maj 2013
af Redaktionen
foto: fra bogen "Jamies mad på 15 minutter"
Mad på 15 minutter - I samarbejde med forlaget Lindhardt & Ringhof giver Q dig her farverige retter fra bogen ”Jamies mad på 15 minutter”. Bon appetit!

Når arbejdsdagen slutter, begynder hjernen på sin sædvanlige rotation - du står i supermarkedet og underer dig over, hvad du skal stille på bordet til dagens sidste måltid. Men med god planlægning og de helt rigtige opskrifter kan du diske op med lækker og hurtig aftensmad.

Oksemedaljoner med svampesauce & forårsgrønt

Alle ingredienser parat

• Alle grønsager klargjort
• Kogende vand i kedlen
• Mellemstor gryde, høj varme
• Mellemstor stegepande, middel varme
• Grillpande, høj varme
• Stavblender

Til 4 personer | 445 KCAL

Svampesauce

30 g tørrede karljohansvampe
olivenolie
250 g blandede svampe
2 fed hvidløg
1 stort skvæt brandy
4 spsk madlavningsfløde
1 tsk trøffelolie

Grønsager

800 g små nye kartofler
½ (400 g) savojkål
200 g broccoli
250 g ærter, frosne
1 spsk ekstra-jomfruolivenolie
½ citron

Oksemadaljoner

4 x 125 g medaljoner af skært
oksekød
150 g østershatte

SÅDAN GØR DU:

• Kom de tørrede karljohansvampe i et krus, og dæk med kogende vand.
• Kom kartoflerne i gryden (halver de største), dæk med kogende saltet vand, og læg låg på.
• Skær kålen i strimler (bredde: 2½ cm), kom dem i gryden, og læg låget på.
• Kom 1 spsk olie på stegepanden, og steg de blandede svampe.
• Pres de upillede fed hvidløg over, tilsæt de tørrede svampe (gem væden) og et nip salt og peber, og vend det rundt.

• Gnid kødet med salt, peber og 1 spsk olivenolie, steg det på grillpanden med østershatte, og vend kødet hvert minut, til det er passende stegt.
• Del broccoli i buketter, kom dem i gryden sammen med ærter, og lad det dampe to minutter. • Hæld vandet fra, tilsæt olivenolie og citronsaft, og krydr med salt og peber.
• Kom brandy i de blandede svampe, antænd spiritussen med en tændstik (hvis du vil), lad flammerne dø ud, tilsæt fløde og trøffelolie, og bring det i kog.
• Tilsæt den gemte væde (fjern først urenheder), hvis det bliver for tørt, blend saucen til en passende konsistens, og krydr med salt og peber.
• Server saucen med kød, østershatte, kartofler og grønsager.

Læs også