https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/marts/drop-slankekurenprim.jpg
Træning og kost

Drop slankekuren ... brug fornuften!

12. marts 2013
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Glem lyn-kuren, brug fornuften - og den tid, det tager - når du kaster dig ud i kampen mod kiloene. Så er der større chance for at nå i mål med et godt resultat. Denne gang!

De findes ikke, de hurtige slankekure, der gør dig slank, fast, sund og lækker på rekordtid. Otte ud af ti tager de tabte kilo på igen, og den hurtige kur rammer både humøret og energien, skriver kk.no. Og dette er jo ikke fordi, det er raketforskning, at man ikke på rekordtid kan fremtrylle den krop, man ønsker sig, men alligevel har mange af os en tendens til at kaste os utålmodigt ud i 'projekt tab mig lige nu', når vi endelig har fundet motivationen frem, eller spejlbilledet bare afslører, at nu er det altså tid til at komme i sving.

'Faste' skyder forbrændingen ned
Den optimale slankekur tager tid, og selvom regnestykket egentlig er simpelt: færre kalorier giver vægttab, giver det hurtige kalorie-cut også en række bivirkninger, vi godt kan undvære - og undgå. For en streng diæt går udover humøret og motivationen og rammer energiniveauet i en grad, så det gør det mere uoverskueligt at passe den træning, vi netop er kommet i gang med. Og så ringer kroppens alarmklokker, når den pludselig skal 'overleve' på færre kalorier end sædvanligt, skriver kk.no. Forbrændingen sænkes, så når kuren er overstået, og du igen indtager flere kalorier, vil kroppen lagre dem som dét, du vil af med: fedt.

Blev du tyk igen? Læs med her!

Yo-yo-vægt - nej tak!
Og vi kender det jo godt. At vægten mindskes med fem kilo … for så at tage seks kilo på igen. Og sådan kan det blive ved. Yo-yo-vægt er og bliver usundt for kroppen og øger oven i købet risikoen for problemer med blodtrykket, kolesteroltallet og galdeblæren. Så gå efter en langtidseffekt, råder ernæringsfysiolog Camilla Andersen. Og gør det i det små. For selvfølgelig skal kalorieindtaget mindskes - og du skal op af sofaen. Med måde. For det tog tid at tage kiloene på - og det tager tid at smide dem igen.

Slankekur med motion … og med måde!
Hvor meget kan man så overkomme at tabe sig uden at køre træt i slankeræset? Et halvt til et helt kilo, siger Camilla Andersen til kk.no. Det betyder i virkeligheden bare et kalorie-cut på 500-1000 kalorier om ugen, og det er ikke så slemt, som det lyder. Især ikke, hvis du kombinerer det med en smule motion. Skær ned på hverdagshyggen, drop det søde og den ekstra kaffe latte. En muffin og en latte koster nemlig 500 kalorier, så mere skal der altså ikke til. Og hvis du så supplere med en gåtur på 40 minutter, har du snuppet næsten 300 kalorier mere (eller mindre!) - og så er der altså ikke så lang vej 'hjem' ...

Kom i gang med træningen!

"Det er derfor, du ikke taber dig!"

Mangler du trænings-skoene? Shoppen har dem!

Læs også