Negativ kropsopfattelse
Selvudvikling

Forskning: Denne vane kan føre til en negativ kropsopfattelse

15. juni 2018
af Charlotte Kobberøe Fink
Mange af os kæmper indimellem med dårlige tanker om vores krop. Og faktisk viser en undersøgelse, at der er noget, som mange af os ubevidst gør, som medvirker til en negativ kropsopfattelse.

De fleste af os gør det. Hver dag bruger vi tid og energi på at scrolle igennem feeds på sociale medier for at få vores nysgerrighed stillet – eller for at slå tiden ihjel. Men selvom den almindelige vane umiddelbart kan virke uskyldig, så kan den faktisk have større konsekvenser for os, end vi måske er klar over.

For når vi bliver bombarderet med indtryk af folks ”perfeke” liv, modellers ekstremt tynde kroppe og filter-tunge selfies påvirker det ubevidst vores måde at opfatte os selv på.

Negativ kropsopfattelse bliver forstærket af sociale medier

Et studie fra University of Pittsburgh School of Medicine, som blev offentliggjort i Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics, viser, at personer som bruger sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram, Youtube og Snapchat mere end 121 minutter om dagen, har dobbelt så stor risiko for at udvikle både en spiseforstyrrelse og/eller en negativ kropsopfattelse, sammenlignet med folk der kun bruger op til 30 minutter på sociale medier om dagen!

Og dem er os, der har en tendens til at liiiige at tage telefonen op gentagne gange i løbet af dagen for at tjekke de sociale medier er endnu mere i farezonen. Tjekker vi de sociale medier mere end 58 gange i løbet af en uge, har vi tredoblet vores risiko for ovenstående i forhold til dem, der kun tjekker medierne under ni gange om ugen.

Læs også: Se de fantastiske billeder: Komikeren efterligner modellernes Instagram-liv

Idealerne kommenteres og spredes

Undersøgelsen blev lavet blandt 1.765 britiske voksne mellem 19 og 32 år, hvor både deres medievaner og deres risiko for at udvikle både spiseforstyrrelser og andre psykiske sygdomme relateret til negativ kropsopfattelse blev undersøgt. Og resultatet var det samme på tværs af køn, alder og demografi.

”Vi har længe vidst, at traditionelle former for medier som fjernsyn og modemagasiner er associeret med udvikling af spiseforstyrrelser og bekymringer i forhold til ens kropsopfattelse, sandsynligvis på grund af den positive fremstilling af tynde modeller og kendte personligheder,” fortæller den ledende forsker bag studiet Jaime E. Sidani.

Læs også: Kender du nogen, der 'body shamer' andre? Så giv dem disse fire råd

Og med de sociale medier bliver den påvirkning endnu stærkere, fordi vi ikke bare bliver påvirket visuelt af det, vi ser – vi handler også på det og får det på den måde mere ind under huden.

”Sociale medier kombinerer mange af de visuelle aspekter fra de traditionelle medier med muligheden for også at interagere med og sprede de stereotype kropsopfattelser, der kan føre til spiseforstyrrelse og negativ kropsopfattelse,” knytter Jaime E. Sidani til undersøgelsen, der blev offentliggjort sidste år.

Læs også