https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/november/morgen-prim.jpg
Selvudvikling

En hård morgen? Sådan får du humøret tilbage.

25. november 2013
af Lisbeth Madsen, Newsdesk, Aller Media
Foto: All Over
Har det været en hård morgen? Med for lidt søvn, for lidt lys, for lidt kaffe og alt, alt for lidt energi? Så se her … Psykoterapeut Daniela Tempesta har tre små tricks til, hvordan du lynhurtigt kan få humøret – og energien – tilbage igen.

Selvom du føler dig stresset eller i dårligt humør, så kan du faktisk med små tricks narre din hjerne til at få dig til at føle dig bedre tilpas lynhurtigt. Det forklarer psykoterapeuten Daniela Tempesta til Huffingtonpost.com.

Det handler om, at du med din krop fortæller dit hoved, at det ikke skal være så bekymret, og psykoterapeuten kommer med tre effektive og meget nemme øvelser, der straks vil påvirke dit sind i positiv retning.

1) Smil, selvom du ikke har lyst
Det er særligt, når du ikke har lyst til at smile, at det er vigtigt, du gør det. Selvom du absolut ikke føler for det, så vil trækket på smilebåndet alligevel have en positiv indflydelse på dit sind. Det sender et signal til din hjerne om, at der ikke er fare på færde, så du kan sænke paraderne, og det vil sænke din hjerterytme og give dig mindre stresshormon i kroppen, forklarer Daniela Tempesta. Hvis det strider for meget imod din sindstilstand at smile, så sæt en kuglepen på tværs mellem dine tænder - det vil tvinge dine mundvige opad og give næsten samme effekt, siger hun.

2) Ret dig op
Hvis du retter dig op, så vil det give dig ny energi og mere tro på dig selv. Det får ligeledes stresshormonerne i kroppen til at dykke, så du føler dig mindre stresset, forklarer Daniela Tempesta. Desuden bør du lade din krop fylde mere. Prøv fx at stille dig op med let spredte ben og hænderne i siden à la Wonder Woman. Eller læn dig tilbage på stolen og spred armene ud, og hold positionen i mindst to minutter.

3) Rør ved dig selv
Berøring fra andre kan være meget afstressende. Men du kan faktisk også berolige dig selv og gøre dig bedre tilpas ved at røre ved dig selv. Læg fx en hånd på dit hjerte på den bare hud, nus dig selv på armen eller giv dig selv ansigts- eller hovedbundsmassage. Det kan være effektivt samtidig med at sige beroligende sætninger til dig selv, så som 'det her er rigtigt ubehageligt lige nu, men det går over igen'.


Den kvikker også op: Rose Water fra Tromborg

Rose Water er en opkvikkende "face spritz" med ekstrakt udvundet af de skønneste rosenblade fra økologisk dyrkede roser. Plejer og fugter og er perfekt I stedet for skin tonic. Brug den efter afrensning og inden creme.
Rose water er desuden en mild, skøn og fantastisk fugtgivet til alle hudtyper og er også god som afsluttende finish over make up'en - et enkelt pift fikserer makeuppen og kvikker op.

Læs også