Tine Grandjean: Når stress slår bunden ud af livet

Virkeligheden omkring stress

I dag har vi 250.000-300.000 danskere, som lider af alvorlig stress. Det koster 14 milliarder kr. om året. Det er på samfundsniveau en katastrofe og et symptom på, at noget er galt. Men for den enkelte, som rammes, er det også katastrofalt. Livet skal begyndes på ny. Med nye strategier, med genopbygning af en krop og et nervesystem i laser. Familien påvirkes, børn der for en tid ikke kan kende en ellers aktiv forælder. Ægtefæller, som skal tage over, hvor den anden part har mistet styrken.

Spørgsmålene står i kø: Kan arbejdet genoptages og hvornår, hvem klarer det indtil da, hvordan med økonomi, hvis jeg ikke snart kan alt igen, hvad er vigtigt og hvordan navigerer man i det, når man næsten ikke kan mærke sig selv for uro, udmattelse, frygt, tvivl og forundring over denne helt nye måde at være i livet på.

Stress og næring

Stress opstår af mange årsager. Jeg vil her sætte fokus på ernæringen, da den er en undervurderet faktor for såvel udviklingen som helbredelsen af stress. Det er dog åbenlyst at arbejdsliv, arbejdsløshed, skolereformer, relationer, følelser, sociale medier og traumer også har stor betydning.

Med det moderne livs udfordringer og krav til omstilling, refleksioner, beslutninger, handlinger og perfektionisme på flere niveauer, så kan det altså ikke nytte, at vi primært ernærer os selv med skyr, korn og kyllingekød. Og i tilgift spiser meget sukker, raffineret korn og ris samt drikker anselige mængder kaffe og alkohol. Det svarer til at forvente, at en bil kører dag ind og dag ud – kun på olie. Det kan ikke lade sig gøre.

Gennemsnitsdanskeren spiser alt for ensidigt, spiser for mange tomme kalorier og alt for få vitaminer og mineraler. Når vi skal vurdere sundheden i vores mad skal vi se på balancen mellem antinutrienter og nutrienter. Antinutrienterne er alt det, som forbruger vitaminer og mineraler i vores krop: raffinerede korn, sukker, kaffe, alkohol og cigaretter. De forbruger på hver sin måde vores lagre af næringsstoffer. Nutrienter er det, som tilfører vitaminer, mineraler og mængder af plantenæringsstoffer, som forskningen viser os, er vigtige for vores sundhed. I den danske gennemsnitskost kommer vi simpelthen til at forbruge meget mere end vi tilfører.

På bundlinjen sidder vi tilbage med røde streger under tristhed, træthed, smerter og udmattelse.

Vores humør, stressrespons, vågenhed, koncentration og søvn reguleres af hormoner som serotonin, dopamin og melatonin. Derfor har vi brug for vitaminer og mineraler for at kunne regulere både vores glæde, ro, søvn og aktivitet. Vi har brug for fedtsyrer af den rette slags til vores hjerne. Vi har brug for god næring til at holde vores celler sunde. Vi er bygget op af celler. Mangler de noget, så mærker vi det i vores energi, styrke og fleksibilitet.

Din mavefornemmelse

Hertil kommer at kroppens ro og velvære er direkte afhængig af, hvilket miljø vi skaber i tarmen. Fordøjer vi tilstrækkeligt, har vi en sund tarmflora, men havd hvis vi spiser mad, der aktiverer immunsystem og dermed også et stressrespons? Utallige studier viser en direkte sammenhæng mellem miljøet i tarmen og vores adfærd. Nysgerrighed, overblik, angst og nervøsitet kan fremmes og hæmmes gennem tarmfloraen. Vi ved også fra forskningen at immunstyrkende medicin kan medføre stress og depression. Da maden er vores største immuntrigger så kan vi gennem vores mad gøre rigtig meget for at opnå mere ro og balance.

Det skønne er også, at maden er det sted, hvor vi selv har den største indflydelse. Vi bestemmer i sidste ende selv hvad vi putter i munden. Den medbestemmelse kan være svær at erobre på jobbet og i vores øvrige liv.

For at øge din styrke og din ro skal du spise varieret.

Det betyder ½ kg forskellige grøntsager hver dag.

Det kan være broccoli, asparges, gulerod, løg og tomat i et par dage.

De næste par dage kan det være avocado, blomkål, spinat, peberfrugt og ærter.

Endnu et par dage kan gå med spidskål, fennikel, porre, champignon og tomat.

Du må gerne vælge dybfrostgrøntsager. De kan være den håndsrækning, som gør det muligt for dig at spise sund og varieret mad, selvom du er udmattet.

Dine måltider krydrer du med bær, frugt, granatæblekerner, urter, ingefær og hvidløg.

Flere gange ugentligt er det godt med kikærter (hummus), linser og andre bælgfrugter. Det kan for eksempel være til frokost. Det kan også nogle dage om ugen erstatte kødet. Kød i for store mængder kan fremme inflammation og stress i tarmen (og dermed i hovedet). Bælgfrugterne er rige på vitaminer og mineraler, som er vigtige for vores mentale styrke.

Fisk er en anden god erstatning for det vanlige kød. Fed fisk fra laks, makrel og sild indeholder de meget vigtige omega 3 fedtsyrer. De er fremragende næring til en overbelastet hjerne. De hæmmer også inflammation. Fisk har andre næringsstoffer end kød fra de stressopdrættede to- og fir-benede dyr vi ellers spiser i store mængder.

Nødder er noget af det mest næringsrige vi kan spise. De er rige på vigtige næringsstoffer. For eksempel kan du dække det meste af dit behov for selen ved at spise 2 paranødder dagligt. Selen er en vigtig antioxidant, for et velreguleret immunforsvar og for vores stofskifte. Valnødder og græskarkerner giver os de livsvigtige omega 3 fedtsyrer. Fedtstofferne i nødder indgår i en sund fornyelse af kroppens mange billioner celler.

Der er mange andre sunde fødevarer, men dem jeg har nævnt her, er dem, som vi oftest får for lidt af. Læg dine kræfter på at øge dem. Nødder er lette at spise lidt af gangen hvis appetitten er lille.

Øg din mængde af grøntsager, bælgfrugter og nødder og sørg for gode sunde kosttilskud til en krop der skal yde maksimalt. Til en krop der skal regenere og vinde livskraften tilbage.

Dette kan være en del af vejen tilbage mod at få handlekraft, energi og livsglæde tilbage.