Selvudvikling

Slip for vinterdepression

af BIRGIT BRUNSTED ∙ 3. oktober 2012
FOTO: COLOURBOX KILDER: BL.A. MEDICAL UNIVERSITY OF CAROLINA, UGESKRIFT FOR LÆGER, WIKIPEDIA
Efteråret er over os, og dagslyset svinder ind. Hvis glæden ved livet er væk, er det måske en vinterdepression, du har pådraget dig. Hvad enten det er alvorligt eller et lettere anfald af vintertræthed, så kan der gøres noget ved det.

Vintertid = depression for nogle

Det er mørkt, når vi står op - og det bliver mørkere og mørkere tidligt på eftermiddagen/aftenen- Måske mærker du allerede tristheden komme krybende nu, hvor lyset svinder, men fortvivl ej.- Lysbehandling med en speciel lampe har vist sig at være effektivt mod vinterdepression. Hen imod efteråret starter man dagen med at tage lys - nogle mennesker skal tage det hver dag i hele perioden, hvorimod andre kan nøjes med nogle gange om ugen. Det skal helst foregå om morgenen, og man skal sidde foran lyset fra en halv time op til en hel, siger Klaus Martiny, overlæge ved Hillerød Psykiatriske Sygehus.Læs også: Tab de overflødige kilo med Renée Toft Simonens kålsuppekurInden du kaster sig ind foran lampen, er det dog værd at nævne, at der findes en lang række ting, du selv kan gøre i din dagligdag for ikke at havne i vintertræthed eller depression - eller som i hvert fald kan mildne forløbet.Se de gode råd i nedenstående boks:

Det kan du selv gøre

1. SØRG FOR AT FÅ DIG EN GOD NATTESØVNAt sove godt og nok er vigtigt, hvis du skal mildne en vinterdepression - og nok vil sige otte-ni timer, men ikke mere. Gå i seng på samme tidspunkt, og stå op på samme tidspunkt. Sørg for, at soveværelset er et rart og roligt sted, og lad fjernsynsapparatet blive i stuen.

2. SPIS MAD, DER GØR DIG GODTHvad du spiser, har indvirkning på hjernens kemi. Serotonin er et signalstof i hjernen og har betydning for vores humør. Hold dig fra mad, der indeholder masser af forarbejdede kulhydrater såsom hvidt brød, kager, pasta og hvide ris. Spis i stedet komplekse kulhydrater: Fuldkornsprodukter, havre og brune ris, og spis mager protein og æg. Bønner og linser indeholder masser af proteiner og mættende fibre. 3. SØRG FOR AT FÅ D-VITAMIN NOKLavt niveau af D-vitamin i blodet fremmer vinterdepression. D-vitamin dannes i huden af solens UV-stråler og findes især i fede fisk, kød, indmad, æg og margarine. Men det er svært at få tilstrækkeligt gennem kosten, så tag et tilskud i vinterhalvåret. Du kan roligt tage 25 mikrogram. Skal du have D-vitamin fra solen, skal du ikke bruge solfaktor.

4. SØRG FOR AT FÅ MOTIONMotion hjælper på alle typer depression. Når kroppen er i gang, øges serotoninniveauet i hjernen, samtidig med at du sætter gang i blodomløbet, så der kommer mere blod og næringsstoffer til hjernen, hvilket øger forbrændingen og giver ny energi. En halv times rask gang eller cykling hver dag er faktisk nok - men jo mere, jo bedre, og så får du også glæde af dagslyset.

5. TRÆK VEJRETMange af os trækker ikke vejret ordentligt, altså helt ned i maven, og et utilstrækkeligt åndedræt kan have konsekvenser såsom stress, træthed og dårlig søvn. Du kan få stor glæde af denne enkle øvelse: Tag en dyb indånding ind gennem næsen. Hold vejret, mens du tæller til 10. Ånd derefter roligt ud gennem munden, mens du tæller til fem. Gentag fem til 10 gange, og foretag gerne øvelsen flere gange dagligt.

Test dig selv: Hvor godt er dit immunforsvar?Læs også: De 10 bedste grunde til at træne