Selvudvikling

Sådan finder du din kvindelige urkraft

af Annonce 11. januar 2012
foto: Majbritte Ulrikkeholm.dk
Mænd har ingen adgang, når Majbritte Ulrikkeholm til foråret underviser i kreativitetens urkraft. På hendes kursus er det kvinderne der er i fokus.

Viser du dig selv som du egentlig er? - helt ægte? Hvis du føler du holder noget af dig selv tilbage i dit liv, kan det være du trænger til at finde din urkraft. Det kan du gå på kursus i - for eksempel i dette forår hvor Majbritte Ulrikkeholm over et forløb på tre gange afholder et kursus i at finde urkraft.Majbritte Ulrikkeholm kender du måske fra en poetisk sang- og forfatterkarriere. Ud over at udtrykke sig gennem sin kunstneriske aktitvitet, underviser hun andre kvinder i at finde sin rene kreative kilde gennem dét hun kalder kvindens urkraft.I følge Majbritte kan du finde din urkraft ved at synge dig i kontakt med den. Sang kan være en vej tilbage til dig selv, men det er ikke en hvilken som helst type sang, der er tale om. Det er ursangen.Hør et eksempel på urkraftens sang her:Klik her: Majbritte Ulrikkeholm synger sin urkraftOestrogen.dk har besluttet sig for at finde urkraften til foråret . Redaktør Vigga Wagtberg vil over tre artikler fortælle om det kan lade sig gøre at finde noget urkraft på Majbrittes kursus. Her lægger vi først ud med at stille Majbritte et par spørgsmål om kreativitet, sang og urkraft.Du underviser på et kursus, der har til formål at få kvinder i kontakt med deres kreativitet ved at bruge sangen som redskab. Hvad er det for en type sang du underviser i?Jeg trækker en skarp skillelinje mellem det at synge professionelt og så det at synge for at sætte sine kræfter fri i livet. På mine kurser er der derfor udelukkende fokus på at frisætte stemmen, og alt det med at synge pænt og rigtigt og dygtigt, det er pakket helt væk.

Kvinder på kursus i urkraft hosMajbritte Ulrikkeholm

Jeg synes faktisk det er langt mere interessant at undervise i dette rum end for eksempel at arbejde med professionelle sangere, som i forvejen har mange idéer om hvad sang er. Jeg arbejder med at finde en urlyd frem, en lyd som ligger dybt i hvert eneste menneske. Det er den lyd, vi kan udtrykke vores sjæl helt autentisk igennem, og det er ikke altid pænt. Det er ikke engang sikkert det er rent.Jeg underviser i at finde tilbage til den autentiske stemme, som vi er født med, den vi gav vores første lyd igennem. Den lyd, hvor stemmen og kroppen er forbundet. Det er en naturlig menneskelig stemme, som kommer fra dybet, og for kvinders vedkommende helt inde fra livmoderen. Hvorfor må mænd ikke være med?På mine kvindekurser arbejder vi med at frisætte spændinger i kroppen, som ofte har noget med det seksuelle at gøre. Mange kvinder er blokerede i underlivet, og derfor kan stemmen ikke komme fri. Vi løsner spændinger i underlivet og bækkenet, sætter åndedrættet fri og synger på fødelyde.Det er simpelthen så dybt provokerende for nogen, at jeg har valgt at holde mændende udenfor. Vi kan også frit koncentrere os om at finde kvindestemmen frem og arbejde med vores kvindelige temaer. Når der så er mænd med på mine kurser bruger jeg til gengæld den gode kemi der opstår, når vi er sammen med det modsatte køn i det kreative felt. Hvad er fordelen ved at bruge sang som kanal til kreativitet?Hvis vi har spændinger i vores liv, kan vi mærke, at halsen snører sig sammen, og når halsen er snøret sammen, kan vi ikke udtrykke os frit. Når stemmen sættes fri sættes livet fri. Klumpen i halsen opløses og omdannes til kreativitet.Derfor er det meget kraftfuldt at sætte stemmen fri uanset hvad man sidenhen ønsker at udtrykke sig igennem. Jeg har set mange malere blive endnu mere ekspressive med farverne efter et sangkursus, og andre er blevet meget bedre til at skrive efter stemmen er blevet sat fri. Flere fortæller, at de simpelthen bliver bedre til at mærke, hvad de vil i deres liv, når de har mærket deres stemmes kraft.Hvad er feminin skaberkraft? - og er den andeledes end den maskuline?Jeg skelner ikke så meget imellem feminint og maskulint. Jeg oplever mere en almen menneskelig skaberkraft. Noget mere universelt, som kan udtrykke sig igennem såvel mænd som kvinder.

FAKTA

Kvindekor i Vølvens spor3 weekender i København 25.26. feb + 24.25. marts + 28.29 april 2012pris for alle tre weekender 4500,-lørdage 11.00 - 18.00søndage 10.30 - 13.30Kurset henvender sig til kvinder, der ønsker:-at genfinde deres autentiske stemme og udtrykke den i verden-at udvikle deres iboende kreative evner for sang, skrivning m.m-at opleve at være en del af et helende kvindekor, hvor alle uanset musikalsk baggrund kan være med (også dem, der tror de synger falsk)Læs mere på MajbritteUlrikkeholm.dk

Dog vil jeg sige, at når kreativiteten virkelig er i flow i mit eget liv, så er det fordi jeg har balanceret mine feminine og mine maskuline sider. Men faktisk er jeg gået væk fra at have for meget fokus på det, fordi det kan give anledning til spekulation over hvad maskulint og feminint er, og så er vi væk fra kreativiteten og oppe i hovedet og inde i det mentale felt. Og her er det svært at skabe fra. Du siger at mange kvinder savner at få udfoldet deres kreativitet. Hvad er det for en kreativitet, du mener ikke bliver udfoldet?Jeg har set, at der er så mange kvinder, der ligger inde med idéer, kvinder som har store visioner, men som ikke evner at føre dem ud i livet. Det er jo præcis det jeg hjælper dem med på mine kurser. Der er så meget potentiale, så mange smukke fortællinger, så mange smukke projekter, som dør, fordi mange kvinder mangler den dybe tro på sig selv og følelsen af virkelig at være noget værd.Jeg møder kvinder, som for eksempel gerne vil ændre forholdene i sundhedsvæsenet, i psykiatrien, men som mangler tro på, at de kan gøre det og som bærer rundt på frygt for afvisning, hvis de bærer deres idéer frem. Det næste skridt vi kvinder skal tage i vores udvikling er et kvantespring på det indre plan, der handler om at kunne mærke vores værd dybt inde. For tiden er inde til at bringe kvindelige og spirituelle værdier ind i vores verden, og det kræver al vores mod. Hvorfor er det overhovedet så vigtigt? Skal man udfolde sig kreativt for at være lykkelig?Jeg tror vi mennesker er skabt til at skabe, vores verden, vores liv. Vi er som udgangspunkt kreative væsener. Kreativitet hører til i menneskets verden. Det er noget enestående ved os som art. Vi genskaber vores verden igennem billeder, fortællinger, sange, tanker, idéer og alt muligt andet smukt. Vi ønsker at forstå vores verden, og vi bruger kreativiteten som et redskab. De smukke haver vi skaber, pladserne, ja ser vi os omkring ser vi at mennesker har behov for at skabe.Vi deltager i det store universelle skaberværk når vi selv skaber vores små projekter. Vi bidrager med noget til vores verden, og jeg tror vi mennesker bliver lykkelige af at bidrage med noget til helheden. At arrangere en aften i beboerforeningen kan jo også være at skabe. Jeg taler ikke kun om at male og synge, når jeg taler om kreativitet. Hvad er, i dine øjne, årsagen til at mange kvinder ikke udfolder sig kreativt? - hvad holder os tilbage?Uha, jeg tror mange har brug for at være anerkendt som en del af flokken. Mange er faktisk rigtig bange for at møde det, der ofte møder en, når man virkelig udtrykker hvem man er. For når man gør det, så vil der være nogle, der synes man er for meget og at man hellere skulle se at finde sin plads i flokken igen.Når man skiller sig ud kan man ikke undgå at kalde på reaktioner, og det er faktsik disse reaktioner rigtig mange frygter. Mange fortæller mig, at de er rigtig bange for kritik, og derfor er en af de vigtigste ting på mine kurser at lære folk at tackle kritik. For den kommer. Men har man kontakt til sin urkraft så er man allerede bedre rustet. Du nævner, at mange kvinder udtrykker afsky, når vi første gang stifter bekendtskab med feminin urkraft. Hvis urkraften er en del af os selv, hvorfor kan vi så ikke lide den?Mange bliver decideret frastødt af at høre lyden af kvindelig urkraft. Sikke noget skrigeri eller hvad man kan finde på at sige. Men tænk på hvor meget vi er opdraget til at være pæne og ordentlige piger med stille stemmer. I kirken skal vi stå med samlede ben og synge i de der vanvittigt høje tonearter, de færreste kan synge med på.Der er ingen naturmennesker, der synger i det høje leje på den måde. De synger fra kroppen, sådan som jeg gør det med mine kursister.Og vi trommer til. Men vi har jo lært at det er grimt og absolut ikke feminint. Men andre steder i verden synes man noget helt andet. Mennesker der lever i samklang med naturen opfatter kroppens stemme som absolut feminin. Det er et spørgsmål om kultur og opdragelse.Hvilken forbindelse er der mellem sang, feminin urkraft og kreativitet?Det kommer helt an på hvordan man synger. Hvis man synger pænt og ordentligt, så er der ikke nødvendigvis en forbindelse. Skønsang kan efter min mening være med til at dræbe kreativiteten.Men hvis man sætter stemmen fri og forbinder den med kroppen, så vil man mærke en instinktiv kontakt til dybe kræfter i sig selv, og når man mærker de dybeste urkæfter i sig selv, så sættes skabertrangen igang. Vi føler os stærke og frie, og vi får lyst til at være en medskaber af vores verden. Vi er ikke længere bange for at møde modstand, for vi mærker vores kraft og ved vi har noget at stå imod med. Hvordan kan det hjælpe at tage på sangkursus, hvis man overhovedet ikke kan synge men bedre kan lide at udtrykke sig kreativt ved for eksempel at male billeder?Det er ikke alle der skal tage på sangkursus. Hvis man slet ikke kan lide at synge, skal man da for Guds skyld ikke tvinge sig til det. Men bare fordi man ikke kan synge, så kan man godt have stor gavn af at sætte sin stemme fri og arbejde med sin autentiske stemme.Mange opdager, at de rent faktisk kan meget mere end de troede. Deres forhold til farverne bliver måske mere frit, idéerne flyder friere. Men det er vigtigt at lytte til sin egen indre stemme. For hvis man mærker, at man ville have mere gavn af et malerkursus, så er det den vej man skal vælge.Klik her: Hør Majbritte Ulrikkeholm fortælle om frygten for den autentiske kvindestemmeKurset er sponseret af Majbritte Ulrikkeholm