Renée: Det gode liv vol. 2

Brevet, jeg har fået i denne uge, handler om det gode liv – eller rettere: Konsekvensen af, hvad brevskriveren troede var det gode liv, men som desværre endte med at stresse hende i så høj grad, at hun gik ned med angst og stress. Det fik mig endnu en gang til at fundere over, hvad det gode liv egentlig er for en størrelse? I grunden naturligt nok, i og med det må være det allervigtigste, vi foretager os. Men det lægger jo op til konstant refleksion, for det gode liv er jo bundet sammen med det personlige liv, og definitionen må derfor afhænge fuldstændig af, hvem du spørger ... RAMT I NAKKEN I denne uges brev beskriver kvinden sit liv som det perfekte liv. Godt nok med en vis ironi, nu hvor det har ramt hende i nakken, men på sin vis er det liv, hun fortæller om, prototypen på dét, mange mennesker ønsker sig: Et skønt kuld unger og godt arbejde til mor og far, der gør, at familien har råd til alle de ting, de har lyst til, sund mad, ferie, fritidsaktiviteter osv. Problemet med det perfekte liv er så bare, at det fordrer, at også DU er perfekt. Herunder har den perfekte krop og det perfekte hus med beige tone i tone og et strejf af who knows what. Læs også: 10 minutters pause kan mindske stress og give overskud ALTID PÅ UDKIG EFTER EGEN FORDEL Puha, jeg bliver så træt, når jeg tænker på alle de forventninger, vi har til os selv. Og jeg er ikke alene, for da jeg spurgte ved middagsbordet, hvad drømmene var her i huset, fik jeg et svar, der var højst usædvanligt: En af dem havde en drøm om at tjene penge nok, så han kunne bosætte sig langt ude i en skov, så han ikke skulle forholde sig til hverken andre menneskers forventninger eller følelsen af magtesløshed, der fyldte ham, når han så, hvordan menneskeheden teede sig – altid på udkig efter egen fordel, med perfekt adfærd på de sociale medier eller grådigt på vej i krig, hvor uskyldige mennesker bombes, fordi de er så uheldige at bo i et land, hvor stormagter ønsker en gasledning. Noget af en svada over en pastasalat, men jeg må indrømme, at jeg forstod ham. HOLD OP MED AT DØMME Og det tror jeg i grunden, rigtig mange ville gøre, hvis de satte sig ned og mærkede efter, hvad det egentlig er for et liv, de lever ... Vores forventninger til det gode liv ender ofte med at stå i vejen for, at vi rent faktisk kan leve et godt liv. En af de ting, der blev efterlyst omkring bordet, var, at vi kerede os mere om hinanden og holdt op med at dømme alle, der ikke var ligesom os selv. Og det var faktisk det samme, kvinden i brevet efterlyste – så en delkonklusion på det gode liv er, at det i al fald indeholder solidaritet, og det er jo ikke så skidt endda. Du kan læse brevet fra læseren og se Renées svar her Kærlig hilsen Renée Skriv til FEMINA, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Renée mener”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.