Piger er lyserøde prinsesser!
Hvilken pige har ikke drømt om at være en prinsesse? Var det balkjolerne eller var det lysekronerne, eller var det slottet og alle guldmønterne? Svært at sige, men tanken var tiltrækkende, dengang for længe siden. Skal man tage efter legetøjsmarkedet, så er den det endnu. Man kan ikke gå gennem en legetøjsbutik uden at støde ind i netop prinsessedrømmen. Den er rigt repræsenteret, på alle hylder og bøjler hænger den og skinner i lyserødt og med diamanter på, den blinker og glitrer og kalder på opmærksomheden.
I grunden er det jo en meget uskyldig drøm, for hvem vil ikke gerne skille sig ud fra mængden og være den smukkeste i landet her? Ifølge Laura Vanderkam, som er amerikansk forfatter, er drømmen dog ikke så uskyldig endda, idet der blandt andet ligger i den, at vi længes efter at blive reddet af prinsen på den hvide hest (underforstået reddet fra ansvaret for eget liv). Og den længsel harmonerer dårligt med den moderne kvindes vilkår, idet flere og flere kvinder, ifølge økonomer, i fremtiden vil skulle forsørge deres familie (blandt andet som en følge af den økonomiske krise, verden ser i øjeblikket). Men ifølge Vanderkam er der desværre ikke tegn på, at kvinderne tager dette aspekt med ind i deres karriereplanlægning eller med til lønforhandlingsbordet for den sags skyld, for en eller anden dag kommer "han" nok. Problemet er hovedsagelig, at prinsessen mangler det, Vanderkam kalder "internal locus of control", som blandt andet handler om at tro, at man selv er ansvarlig for, hvordan det skal gå én her i livet.
Tag for eksempel en klassisk prinsesse som Askepot. Ifølge den historie skal vi bare vente på, at en velhavende mand kommer, så er alt godt. I brødrene Grimms version klipper steddøtrene endda både hæl og tå, fordi deres mor siger, at hvis de scorer prinsen, får de ikke brug for at kunne gå (på arbejde måske?).
I dag forventer de fleste kvinder, at de skal bidrage til husholdningen, men nøgleordet ligger i bidrage, ikke mange tænker, at de selv skal stå med ansvaret. For eksempel viste en amerikansk undersøgelse af lønforhandling, at 85 procent af mændene tænkte, at det var op til dem, hvorvidt deres firma betalte dem ordentligt, mens det kun var 17 procent af kvinderne i undersøgelsen, der tænkte sådan. Mere end 80 procent af kvinderne følte, at deres værdi var afhængig af, hvad deres firma "valgte" at betale dem for deres arbejde.
Hmm, ret beset er det heller ikke Askepot, der styrer slagets gang. Så vidt jeg husker, sidder hun bare der med strittende tæer og venter på, at prinsen kommer styrtende og knalder en glassko ned over hendes ligtornebefængte fod - måske et aspekt, vi kvinder skulle have større opmærksomhed på, når vi opdrager vores egne døtre i en lyserød sky?
Kærlig hilsen
Renée