Selvudvikling

Orgasme - stadig lukket land

af Søs Wollesen 16. april 2010
Modelfoto: Colourbox
Det kan være svært at tale om, hvis man anser det for problematisk, at man har svært ved eller sjældent (aldrig) får orgasme

Jeg får hyppigt spørgsmål vedrørende orgasme - eller mangel på samme. Spørgsmålene spænder fra, hvorvidt orgasme er vigtigt/sundt, til, om der noget galt, når man ikke får det. Inden jeg går ind i en nærmere dialog i relation til spørgsmålene, spørger jeg altid, om kvinden taler med manden/kæresten og i særdeleshed med veninderne om det. Svaret er ofte: "Jeg taler da med mine veninder om sex ..." Læs også: Renées klumme om "Kvinder & kønshår" Det er bare ikke svar på mit spørgsmål. Det er nemlig svært at tale om, hvis man anser det for problematisk, at man har svært ved eller sjældent (aldrig) får orgasme. Jeg opfordrer derfor til, at man får talt med veninderne om det. Det får humøret til at lette, og man vil opdage, at andre kan nikke genkendende til problemet. Derefter går jeg som regel i gang med helt konkret at fortælle, hvad man fra videnskabeligt hold véd orgasme gør for søvnkvalitet, muskelspændinger, humør og smerteregulering/opfattelse. Orgasme styrker immunforsvaret, er godt for hjerte og kredsløb og ikke mindst for frigørelsen af "kærlighedshormonet" oxytocin, som ikke mindst kan give kvinden god ro i kroppen. Hvorfor fortæller jeg hende det? Det gør jeg for at få hende til selv at tage ansvar for, at hun får orgasme. Læs også: Kvinde, lær at mærke din lyst Så spørger jeg lidt ind til, hvor godt hun kender sin krop, og om hun ved, hvordan hun skal tilfredsstille sig selv. Hvis hun ikke har prøvet det eller ikke gør det så tit, så prøver jeg at få hende til at forstå, at det er et stort skridt på vejen mod orgasme, at man ved, hvordan man tilfredsstiller sig selv. Hun er nødt til at finde den samlejestilling, hun får mest ud af, og som giver hende størst stimulation. Og sidst, men ikke mindst må hun øve sig i at fantasere og digte historier ...  

Spørg om krop Søs Wollesen er læge, zoneterapeut og akupunktør. Har du et spørgsmål til Søs, kan du skrive til hende på så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.