Selvudvikling
17. december 2012

Nyt, dansk musik-håb: Ta’ med ’skrotprinsessen’ til rockfest!

“All Songs Are Meant To Be Played,” hedder albummet fra Suzann & The Davies. Og man gider godt lytte til navnet, der dækker over en sangerinde … og over tattoos, talent, – og bilvrag i provinsen ...
Af: af Lonnie Kjer
https://imgix.femina.dk/media/suzannprim.jpg

foto: Mikkel Kallehauge

Kan man være kreativ uden byens høje puls, er Lars Tyndskids mark sagen for en ung kvinde, og hvad har Tørring Autoophug overhovedet med musik at gøre? En hel del, når man lige taler om Suzann & The Davies og frontfigur Laura Lundfold. Hun er nemlig vokset dér, blandt bilvrag og reservedele, nynnet melodier og skrevet ord ned - og dét kan du høre på albummet 'All songs are meant to be played', hvor Laura Lundfold er hovedpersonen, der sammen med de håndplukkede musikere har skabt et power-univers med masser af feminine touch.

Power-pigen fra provinsen
Og hun falder ikke i med tapetet, den unge sangerinde, der gemmer sig bag navnet Suzann & the Davies. Det knaldrøde hår og de mange tatoveringer lugter langt væk af rock, og det er da også en del af pakken, når du lytter til sangene. Og så er det så meget mere end dét, og musikken har da også allerede fået sit eget liv på live-scenerne og i radioen, landet over - og i Tørring! Her bor hun nemlig stadigvæk og har aldrig fulgt strømmen og flugten fra provinsen til den pulserende hovedstad.

Musik - fra morgen til aften!
Det er der såmænd heller ingen grund til, når man som Laura finder inspirationen, hvor hun er. Hendes hjerte banker i den grad for musikken.
"Du er nødt til at have de rigtige rammer omkring dig for at være kreativ, og jeg har behov for ro og for et sted, hvor jeg kan komme hen og være mig selv og slappe af," lyder den oplagte grund til det selvvalgte provinsliv fra sangerinden selv, hvis hjerte banker hundrede procent for musikken.
"Musik er det sidste, jeg tænker på, når jeg går i seng om aftenen, og det første jeg tænker på, når jeg står op om morgenen", fortæller Laura Lundfold alias Suzann & The Davies. Mellem gamle biler og grønne marker.

Læs også