Mig selv i medgang og modgang
Jeg læste for nylig om en usædvanlig kvinde ved navn Chen Wel-Ylh fra Taiwans hovedstad Taipei. Da hun var fyldt 30 år og således havde nået det tidspunkt, hvor man som asiatisk kvinde helst skal være gift, arrangerede hun et kæmpestort bryllup med alt, hvad dertil hører - brudeslør, brudebuket, bryllupsfoto, kage og gæster. Og så giftede hun sig - med sig selv. Efter brylluppet tog hun af sted på bryllupsrejse til Australien - med sig selv. Sådan! Hun fortalte, at hun som sådan ikke var modstander af ægteskabet, men gerne ville vise sine medsøstre, at der var alternativer til det traditionelle liv. Man kunne vælge noget andet end det, der blev forventet.
Hun er tydeligvis ikke alene om det valg, hun har truffet. For i Taiwan har ægteskabet gennemgået en dramatisk forandring de seneste 50 år. I dag er cirka 37 procent af alle kvinder mellem 30 og 35 år på øen faktisk ugifte - en stigning af ugifte på 35 procent i aldersgruppen. En sådan forandring i et land som Taiwan er bemærkelsesværdig, for Taiwan er kendt for at være en urokkelig bastion af traditionelle familieværdier. Men da jeg læste videre om alle de pligter, der påhviler kvinderne i den del af verden - det konfucianistiske samfund - som Taiwan er del af, må jeg indrømme, at jeg pludselig forstod Chen Wel-Ylh. For en gift kvinde i Taiwan forventes blandt andet at tage sig af sine svigerforældre fuldstændig. Æd lige dén, kære medsøstre! Det forventes samtidig, at hun tager sig af alt husligt arbejde og opdragelsen af børnene - uden nogen som helst hjælp fra manden, også selv om hun har fuldtidsjob ligesom ham.
Umiddelbart kunne man jo hurtigt tænke: Godt gået, Chen Wel-Ylh! Jeg tror også, jeg ville have valgt at gifte mig med mig selv, hvis det var den menu, jeg var blevet tilbudt. Men da jeg så funderede nærmere over det, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hvis vi tog den med svigerforældrene af listen, er der nok en del kvinder her i Vesten, som stadig ville kunne nikke genkendende til det billede af arbejdsfordelingen i familien? Hmm, vi siger det bare ikke særlig højt længere - og det er i grunden beklageligt.
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:
Camillas hjørne:
Jul i dit hjerte - hvordan ser den ud?
