Hvorfor og hvordan vælger vi mænd?
For nylig betroede et ungt menneske sig til mig. Hun fortalte, at hun, siden hun var lille, havde levet med en papfar, der var grænseoverskridende især over for hendes mor. Han havde gennem årene talt meget grimt, mens hun havde hørt på det, kastet med ting og undertiden været fysisk grænseoverskridende over for hendes mor. Han havde aldrig lagt hånd på den unge kvinde - alligevel var hun bange for ham, når han var "i det humør", som hun udtrykte det. Stadig den dag i dag styrer han ofte hele familien med sit skiftende humør og sine grimme ord og indimellem fysisk ved at være pågående.
Den unge kvinde var nu blevet myndig, og hvad hun havde fået med fra sin papfar efter de mange år, mente hun selv var, at hun i al fald vidste nøjagtig, hvilken slags mand hun aldrig, aldrig, aldrig skulle have - aldrig ligesom i aldrig, gentog hun. Jeg spurgte hende, hvordan hun kunne være sikker på ikke at vælge sådan én, for man kunne jo ikke ligefrem se den slags på folk, når man sådan lige havde mødt dem? Det vidste hun jo ikke ... nøjagtig sådan som vi andre aldrig har vidst, om "han" nu også havde alle de dyder, vi søgte hos en mand, da vi forelskede os.
Hendes historie fik mig til at tænke over, hvad det er for mænd vi kvinder vælger - for hvordan vælger vi, og er vi i grunden særlig bevidste, når vi vælger? Måske er det Amors pil, der bestemmer, og så bliver dømmekraften sat fuldstændig ud af spillet ... Én ting, min erfaring dog siger mig, er, at det, vi møder som børn, kan der være en tendens til, at vi møder igen senere i livet. Måske i en anden indpakning, måske som en afart. Men ofte er det sådan, at det tema, vi vokser op med, også er det tema, vi går videre med. På samme måde som børn fra hjem med alkoholproblematikker kan have en større sårbarhed i forhold til selv at ende med at drikke for meget, end hvis man vokser op i et hjem, hvor der ikke er nogen, der drikker. Ja, faktisk er børn, som vokser op i hjem med voldsproblemer, overrepræsenteret i de statistikker, der tæller voldstilfælde i hjemmet, senere i livet.
Dermed selvfølgelig ikke være sagt, at vi mennesker er prædestinerede i vores valg af partner - det ville også være alt for sørgeligt. Ikke desto mindre tror jeg alligevel, det er rigtig fint og på sin plads, at den unge kvinde allerede nu har en klar idé om, hvad for en slags mand hun ønsker sig ... eller hvad der rettere var tilfældet: Hvad for en slags hun slet ikke ønsker sig.
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:
Camillas hjørne:
Hverdagens Thelma og Louise
