Bliver vores børn syge af at være i institution?

Afskaf vuggestuer - sådan stod der i en overskrift på debatsiderne i Jyllands-Posten, og det syntes jeg da lød interessant. Indlægget var skrevet af Lone Nørgaard, lektor, cand.mag. i dansk og engelsk, filosofi og køn & kultur, og det var åbenbart et synspunkt, hun havde fremsat allerede for 10 år siden. Hun mente endvidere, at de sidste 10 år kun havde bekræftet hendes idé om, at der de første 18 måneder af et barns liv ikke behøver at være nogen offentlig pasning. "For børn under 18 måneder har ingen interesse i vuggestuer og legekammerater, men derimod brug for en tilstedeværende mor m/k, der er leveringsdygtig i ro, renlighed og regelmæssighed."

Sådan, noget af et statement, og jeg må da indrømme, at jeg ikke kan være fuldstændig uenig med Lone Nørgaard, omend jeg nok ikke ville udtrykke det helt så kontant. Min egen oplevelse af vores institutionaliserede samfund er også, at det måske er gået en smule over gevind, med vores børn som gidsler. Personligt ville jeg ikke tillade mig at sætte en alder på, eller et bestemt timetal i forhold til, hvor længe børn bør være i deres børnehave. Lone Nørgaard mener, 30 timer om ugen er maksimum. Det er jo en gammel diskussion: Tager børn skade af at være for mange timer i institution, bliver de stressede?

Jeg vil mene, det kommer helt an på institutionen, ressourcerne og indretningen. Men som det ser ud nu, bliver der stadig flere børn på færre kvadratmeter, med mindre personale til at passe på dem, og det kan ikke undgå at have en effekt på børnene. Jeg synes, at det, der er rigtig væsentligt i Nørgaards artikel er, at hun taler om, at robuste børn sikkert sagtens kan tåle mosten, men at de mere sarte eller sårbare børn kan få det svært. Her nævner hun bl.a. de mange børn med diagnoser som et eksempel på, at vi måske gør et eller andet, der ikke er helt optimalt. Kan Nørgaard have ret i, at "havde såvel diagnosebørn som sarte børn befundet sig i et miljø med ro, regelmæssighed og overskuelighed, ville de ikke være blevet syge"?

Det kan vi ikke vide, da det endnu ikke er videnskabeligt testet. Men jeg synes faktisk ikke, tanken er helt skør, og jeg synes i al fald, at tesen er værd at undersøge.
Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

Camillas hjørne:
Mænd tænder på timeglas

Hvad er dit åndelige frirum?