uge 35: Sidste lægetjek

Denne uge har budt på det almindelige 35. ugers graviditetstjek hos lægen, og denne gang var der intet unormalt ved urinprøven. Så skal vi da ikke igennem alt det bøvl igen med flere prøver og uro, indtil resultatet foreligger.

Mit blodtryk er også ganske normalt, og vægten er ok for en gravid i elefantstørrelse - jeg vralter også som en sådan.

Og det bedste af det hele: min lille vidunderlige datter har endelig vendt sig, så lægen mener, at jeg faktisk er klar til at føde. Hovedet står dog ikke helt fast endnu, og selv om det måske slet ikke kommer til at stå fuldstændig fast, når nu jeg er tredjegangsfødende, så vil det nu give mig ro i sindet, hvis det sker.

De to store piger blev lidt bekymrede, da jeg forklarede dem, at lægen havde fortalt mig, at deres lillesøster nu står på hovedet. De har jo begge prøvet at stå på hovedet og mener, at det da må være meget anstrengende at skulle stå på hovedet i flere uger. Jeg kan jo berolige dem med, at det skam er helt normalt, og at det er meningen, at hun skal vende sådan. Men hvordor sådan et lille barn kan holde til det, når vi andre bliver tomatrøde i ansigtet efter bare et minuts tid, ja, det har jeg faktisk ikke nogen forklaring på. Endnu engang har mine børns spørgsmål mindet mig om, at der er rigtig mange ting, jeg simpelthen ikke aner noget om.

Vi har også benyttet skolernes efterårsferie til at nyde efteråret og lave absolut ingenting sammen i mine forældres dejlige sommerhus ved Limfjorden. Det har været rigtig hyggeligt, selv om resten af familien efter en tur til vandet samstemmende meddelte, at næste gang skulle vi køre derned, for det var ikke til at holde ud at skulle følges med mig. Selv for et par tøser, der skal undersøge alt småkravl og plukke blomster undervejs, så gik det bare alt alt for langsomt.

Jeg har fået endnu mere ondt i mit bækken og i min iskias i ballen. De sidste par nætter er jeg vågnet et utal af gange, fordi jeg havde ondt og skulle have mig vendt, hvilket gjorde afsindigt ondt, uanset hvor opfindsom jeg forsøgte at være for at finde en måde at vende mig på, som ikke gør ondt. Det er ikke lykkes endnu.

Så ferien blev afkortet lidt, så vi fredag kunne køre direkte fra sommerhuset og til Skanderborg, hvor jeg igen kom på jordemoderens briks for at få akupunktur. Nu går jeg bare og venter på, at kroppen reagerer. Først får jeg endnu mere ondt, men så skulle jeg gerne have en rolig og smertefri nat i sigte. Jeg glæder mig - altså til sidste del.