Myte 8: Et barn bliver samme køn som den af forældrene, der var mindst stresset under undfangelsen. 
Gravid

uge 15: Feber og kolbøtter

af Ulla Nielsen 16. juni 2006
Jeg har ikke oplevet ret meget i denne uge. Da min datter endelig blev rask efter en rigtig grim omgang virus med høj feber, hoste og forkølelse, som

Jeg har ikke oplevet ret meget i denne uge. Da min datter endelig blev rask efter en rigtig grim omgang virus med høj feber, hoste og forkølelse, som også hærgede hos stort alle andre børn, forældre og pædagoger i hendes børnehave, blev det desværre også min tur. Og når man sover 20 timer i døgnet, ja, så oplever man altså ikke ret meget.Og så alligevel.I forgårs efter at have hjulpet med at putte pigerne om aftenen satte jeg mig på sofaen, og efter ganske kort tid kunne jeg mærke, at babyen vendte sig, ja nærmest slog en hel kolbøtte efterfulgt af et kraftigt spark. Denne gang var jeg slet ikke tvivl. Jeg kan virkelig mærke min lille baby. Det er simpelthen så stærk en følelse. Selvfølgelig har jeg hele tiden glædet mig til at få barnet, men nu kommer moderskabsfølelsen, båndet mellem mor og barn, alle drømmene og bekymringerne for barnet. Det er næsten lige så overvældende, som når man får sit nyfødte barn i armene for første gang. "Næsten" fordi intet er så overvældende som den følelse.Samtidig synes jeg, at den her graviditet ligner de første to mere og mere - altså bortset fra den dumme forkølelse. Jeg er efterhånden fuldstændig overbevist om, at det er endnu en pige, der er på vej ind i familien. Vældigt praktisk i forhold til de store mængder af rødt og lyserødt tøj, der ligger i sække og kasser på loftet. Vældigt bekymrende i forhold til, at vi lige præcis kan nå at have tre teenagetøser i huset på en gang - ikke ligefrem noget at glæde sig til.Mine døtre er til gengæld så overbeviste om, at de skal have en lillebror, at de nu kun går og overvejer drengenavne og hvilket legetøj, sådan en dreng måske kunne tænkes at ville lege med. Jeg tror egentlig, at de ligesom os er ligeglade med, om det bliver en dreng eller en pige. Den store siger: Mor, det gør ikke noget, hvis det er en dreng, for vi piger er stadig i flertal. Pigerne har bare svært ved at forholde sig til, at det kan være det ene eller det andet, og at de ikke kan få klar besked.Jeg skal scannes igen om en måned, så kan det jo være, at vi kan få besked. Åh, hvor er der dog lang tid til november, jeg glæder mig helt vildt til at holde min lille baby.